Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan overtaler jeg mine forældre til at flytte skole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige pige

Jeg er glad for, at du har skrevet til os. Hvor er du altså modig og det glæder mig du har åbnet op for dine tanker overfor din mor og din tvilling. Jeg vil gøre hvad jeg kan, for at hjælpe dig.

Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at se dine tidligere venner have det sjovt sammen. Sådan kan man godt have det, når man savner nogen. Og hvis man føler sig såret eller skuffet over den måde, de har opført sig. Så er det ikke sjovt at blive sammenlignet med andre. Du er dig og jeg er ikke i tvivl om du er en virkelig god version. Du virker meget omsorgsfuld og betænksom.

Det lyder til, der er mange ting med skolen, der er svære, at du ikke føler du passer ind. Jeg vil forslå dig to ting, du kan overveje som mulighed.

Først nu har du åbent op for din mor, og det er jeg glad for du har gjort. Du har ret til at føle tryghed i skolen og du har ret til at blive hørt og inddraget uanset alder. Dine forældre har for tid siden truffet en beslutning om, at du skulle gå på en privat skole. Det kan der være flere grunde til.

Derfor er min anbefaling til dig, at du tager en snak med din mor igen. Kun jer to – så denne gang uden din søster. Det er vigtigt, at du får forklaret din mor, hvordan du har det. Nogen gange har voksne brug for, at man siger tingene mere end en gang, før de forstår det.

Måske kan du vise hende brevet, du har skrevet til os. Du er nemlig rigtig god til, at beskrive hvordan du har det her. Du kan måske også vise hende mit svar, hvis du synes. Hvad mon du tænker om det?

Som du selv skriver, har du kun et år tilbage i skolen, og det er vigtigt, du er glad og trives. En løsning kan være, at du sammen med din mor, tager en snak med skolen om dine tanker og følelser, så din lærer bliver opmærksom på, hvordan du har det. Det er faktisk din lærers pligt, at sørge for at du trives i skolen. Hvis du fortæller din lærer, hvordan du har det, skal han/hun hjælpe dig. Det kan du læse mere om her: Mobning

Hvis ikke du tænker det er den rette vej, og du gerne vil flytte skole, så er det det, du skal forklare din mor. Hvis I sammen bliver enige om, at du skal skifte skole, så tror jeg, det er rigtig vigtigt, at du og dine forældre tager en grundig snak med den nye skole.

At du får fortalt dem, at du har haft det svært i den gamle klasse. Det vil give de nye lærere mulighed for at være ekstra opmærksomme. At hjælpe dig med at få den bedst mulige start i den nye klasse.

Noget du evt. selv kan gøre for at lære de nye klassekammerater at kende efter et skoleskifte, kan være at invitere dem til en hyggelig filmaften hjemme hos dig. Det sender nemlig et signal om, at du rigtig gerne vil lære dem alle sammen at kende. Det vil sikkert være en god lejlighed til at få nogle gode oplevelser med hinanden.

Hvis du har lyst til en mere personlig samtale med en rådgiver, er du meget velkommen til at ringe/ sms’se gratis og anonymt til BørneTelefonen på 116111. Evt. kan du også foreslå dine forældre at ringe til ForældreTelefonen på 35555557 og snakke med en rådgiver om, hvordan de bedst kan støtte dig.

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat