Kære A.
Jeg kan i dit brev tydeligt fornemme, at du har brug for at komme ud med en masse tanker og følelser, nu du på det sidste har haft det rigtig dårligt. Det er godt, du skriver herind og får luft for dine tanker.
Det kan være svært at vide helt præcis, hvorfor man har det, som man har det. Du har gjort dig en masse overvejelser over, hvad grunden kunne være. Måske kan det være en kombination af, at du savner din søster, ikke trives på arbejdet og føler, at dine to veninder i klassen ikke opfører sig sødt over for dig. Jeg kan godt forstå, at det fylder meget for dig, og at du har brug for at få det ud.
Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver og fortæller, at du flere dage ikke har haft lyst til at leve mere. Du skal ikke gå alene med så stærke følelser af, at ingen kan lide dig, og at du intet kan. Jeg tror, det vil hjælpe dig, hvis du får fortalt nogle voksne omkring dig, hvordan du har det, så de kan være opmærksomme på dig, og som du kan gå til, når du har brug for at få luft for tanker og følelser. Nu kender jeg ikke de voksne omkring dig, men måske dine forældre, andre voksne i familien, en lærer eller en/nogle helt andre kunne være gode at snakke med?
Jeg tænker også, at du måske kunne have glæde af at være mere i kontakt (eventuelt på Skype) med din søster, selvom hun lige nu er på udveksling. Det kunne måske hjælpe med at mindske savnet, og måske din kontakt til hende kan overbevise dig om, at der er nogle, som gerne vil dig.
Det virker på mig, som om det at kunne fortælle hinanden alt og opføre sig sødt over for hinanden er vigtige elementer ved venskaber for dig. Dine to veninder i klassen vil måske opføre sig anderledes over for dig, hvis du åbner op og fortæller dem, hvordan du har det, og hvordan deres opførsel påvirker dig. For nogle kan det være svært at åbne op og vise, at man er sårbar, men jeg tror, det styrker venskaber, når man er ærlige over for hinanden. Hvis ikke de to veninder ændrer opførsel, kan det være, du skal fokusere på andre venskaber i og/eller udenfor klassen, så de ikke behøver fylde så meget hos dig og gøre dig ked af det.
I forhold til din situation på arbejdet kunne det måske være en idé at få en samtale med en der eller måske en form for evaluering, så du kan få et billede af, hvordan de synes, du klarer dig på jobbet. Det kan være, de faktisk er helt tilfredse med dig men bare ikke får det vist.
Under alle omstændigheder synes jeg, at det er rigtig stærkt gået, at du møder op og klarer dit arbejde, selvom du ikke føler dig tilpas der. Det er ikke sikkert, du selv ser det, men det, synes jeg, fortæller mig, at du har en indre styrke. Den håber jeg, du kan finde frem, og at dine tiltag vil hjælpe dig til at få det bedre.
Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte os igen, hvis du har brug for flere råd. Jeg ønsker det bedste for dig.
Mvh BørneTelefonen
