Hvad skal jeg stille op?!

Kære pige på 14 år.

Hvor er du bare dygtig til at beskrive, hvordan det er at være dig. Det er en stor styrke at kunne sætte ord på det. Rigtigt mange unge står desværre med følelsen af, at de ikke er gode nok eller populære nok. Det er super ærgeligt, for alle mennesker har hver deres træk, som netop gør dem til helt unikke personer.

Det er  vigtigt at du ved, at du er god nok præcis som du er – måske har folk omkring dig bare ikke helt fået øjnene nok op for det endnu? Eller også er de bare ikke så gode til at vise det.

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det og er i tvivl om hvad du skal gøre med dit liv. Det har du brug for noget hjælp til.

Når jeg læser dit brev, så bliver det tydeligt, at du er en god ven som meget gerne vil hjælpe din veninde, som har det svært. Det er en fantastisk god egenskab at have, så længe man også husker at passe på sig selv og at selv få plads i et venskab. Hvad tænker du mon om det?

Jeg tænker på, om du mon har spurgt din veninde om hvorfor hun skriver frem for at komme over til dig i skolen? Kunne det mon i virkeligheden være fordi at hun synes det er svært at snakke om eller hårdt at skulle komme og bede om hjælp – og det så måske føles lidt lettere bare at skrive? Det vil være en god idé at tale med hende om det, og så kan du eventuelt fortælle, at du gerne vil se hende mere i skoletiden.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af hvordan det gik med din “gamle” veninde. Det er hårdt at føle, at man pludselig ikke er god nok mere. Vidste du, at det faktisk er skolen og lærerne, der har ansvaret for at alle elever har det godt og trives i skolen? Måske kunne det være en idé at tage fat i den lærer, du bedst kan lide, og fortælle hvordan du har det? Mange skoleklasser har en “klassens time”, hvor din lærer eventuelt kan sætte klassens fællesskab på dagsordenen. Det kan også være, at der er nogle i klassen som du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende, og så kan det være en mulighed at fortælle det til din lærer, så hun eventuelt kan sørge for at I kan komme i gruppe sammen. Er det mon noget, du kan have lyst til?

Når jeg læser dit brev, så ligger jeg mærke til, at du prøver at “skjule” for din mor at du er ked af det. Der kan være mange grunde til, at man synes det er det nemmeste. Måske vil man ikke have, at ens forældre bliver kede af,at man har det skidt. Men jeg ved fra andre unge, at det kan være en stor lettelse at tale med sine forældre om, at man faktisk går rundt og er rigtig ked af det. Hvad tænker du om at prøve at tale med din mor om det? Måske kan det være en idé at vise hende dit fine brev, eller du kan spørge hende, om I kan aftale en tid for at “møde”, hvor du gerne vil snakke med hende om noget vigtigt. På den måde kan I åbne op for en snak om hvad der skal ske, for at du kan få det bedre.

Til sidst vil jeg anbefale dig at kontakte Headspace’s anonyme og gratis rådgivning. Her kan man  blandt andet få samtaleforløb forskellige steder i landet. De er super gode til at tale om alt det, der er svært, og give gode råd. Du finder dem her: https://www.headspace.dk/faa-hjaelp

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os her på BørneTelefonen på 116 111. Vi vil meget gerne hjælpe.

Du har allerede vist en stor styrke ved at skrive herind – jeg håber, at du kan bruge svaret til at række yderligere ud efter hjælp omkring dig. Husk at du fortjener at have det godt og at blive behandlet ordentligt.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.