Hvad skal jeg gøre….

Kære pige på 14 år.

Tak for dit detaljerede brev. Det giver mig et rigtig godt billede af din situation. Det virker på mig som om, det er dit venskab med de to piger, som gør dig ked af det. Jeg kan godt forstå, det gør dig ked af det. For selvfølgelig påvirker det dig, når du går og tænker, at I er venner, og de så kun vil dig lidt on/off.

At dine veninder påvirker dig så meget, at du må blive længe væk fra skolen, lyder meget alvorligt. Jeg håber, at du kan snakke med dine forældre om, at du bliver væk fra skolen, ligesom du kan snakke med dem om, at pigerne påvirker dig rigtig meget. Selvom det også påvirker dine forældre, vil det dog påvirke dem mere, hvis de ikke bliver inddraget. Så bliv endelig ved med at snakke med dem om alt, der rører sig i dit liv.

Af dit brev fornemmer jeg, at du er god til at tænke over din situation og mærke efter, hvad der gør dig glad, og hvad der gør dig ked af det. Måske du kunne have glæde af at sætte dig ned og mærke efter, om disse to piger er nogle, du fortsat ønsker at være venner med eller ej.

Det kan være en stor og svær beslutning at bestemme sig for, at man ikke længere skal være venner. Men jeg kan af dit brev forstå, at du ved skoleskift var god til at skabe nye venskaber, så du kan eventuelt gøre brug af denne evne igen. Du kan overveje, om du vil opbygge venskaber med andre i klassen, andre på skolen, nogle fra den gamle skole, nogle kusiner eller måske nogle ude ved dine heste.

Hvis du gerne vil kæmpe videre for venskabet med de to piger, så tror jeg, det kunne være godt, hvis I alle tre fik snakket om, hvordan I vil være venner med hinanden. Du kan fortælle dem, at det ‘at være venner’ for dig betyder, at man bl.a. ikke deler de forkerte billeder af hinanden på facebook, og at man vil hinanden og ikke kun nogle gange. En sådan samtale kan måske hjælpe dig til at blive klogere på, om I kan blive bedre venner, eller om du hellere vil prøve at blive venner med nogle andre. Det kan være, det vil være lettere, hvis en voksen hjælper jer med den samtale - f.eks. din klasselærer?

Som du oplever det lige nu, kan man opleve perioder i sit liv, hvor man græder sig selv i søvn og ønsker, man kunne forsvinde lidt væk. Heldigvis er der samtidig andre ting, som holder en i gang - fx ens familie, ens gamle veninde og ens heste. Du har klaret stille og roligt at komme tilbage i skolen igen efter at have været slået helt ud, så du ved, at med små skridt, og nogle man kan snakke med, så skal det hele nok gå.

Hvis du har brug for mere hjælp nu eller senere, så må du endelig kontakte os igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen