Brev

Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige dreng

Først og fremmest vil jeg svare dig på dit spørgsmål. Jeg tror bestemt ikke du er forkert eller uden for norm. Faktisk er ingen mennekser forkerte, men i din alder, hvor man mere og mere lægger mærke til, og vurderer både sig selv og andre, kan den følelse nemt ramme en.

Du er i fuld gang med at udvikle både dig og finde din identitet her i livet. Det medfører ofte mange tanker om, man passer ind sammen med andre og hvad de mon tænker om den man er, også selvom man, med sin fornuft, sagtens kan se, at der intet er galt.

Det lyder til at det kunne være de tanker, der vækker følelserne i dig og får dig til at føle dig usikker midt om natten, hvor der ingen forstyrrelser er og det hele får frit spil. Det er meget forståeligt at man, som du, bliver forvirret og usikker.

Selv de drenge du kigger på, og ser ud som om, de bare har en facade oppe, er umodne og kun vil snakke om sig selv, de vil også indimellem føle den usikkerhed om, de nu passer ind i flokken.

Vi er født til at være sociale og en del af  fællesskaber. Det kan vække meget dilemma fyldte følelser hos en, hvis man oplever at andre kigger på en og måske snakker om en og synes noget om en. I urtiden kunne det betyde at man ikke overlevede, hvis man var udenfor. Det kunne også betyde, at man var den, der have modet til at tænke eller gøre e noget andet  end de fleste turde eller kunne. Og dermed kan man også blive en poineer, der tør stå op for sig selv, gå egne veje og finde nye og bedre veje.

De følelser har vi stadig med os idag, selvom vi ikke længere er i helt samme fare ved at være udenfor, ja så er det meget stærke følelser der er i spil, stadigvæk.

Når din ven Frank og dig bryder op på en lidt brat måde, selvom du er igang med at finde nye venner og fordi, I ikke længere deler den samme interesse for spil. Så kan jeg godt forstå, det påvirker dig. Du har jo haft et fællesskab med ham, der har betydet noget for dig. Og der kan godt være en lille sorg ved, at det slutter.

Når Frank så begynder at gå og fortælle, at han tror du er homoseksuel og spørge andre om; om de  ikke også synes, du er mærkelig. Så kan jeg også godt forstå, at du bliver usikker og vred. For han burde ikke gå rundt og snakke om sin ven, på den måde.
Også uanset om det er fordi, han måske savner jeres fællesskab og ærgrer sig over det er sluttet og virkelig får det drejet rundt til, at så er der noget i vejen med dig.

Hvorfor han har brug for at sige sådan, kunne være fordi, at han vil sikre sig, at han forbliver en del af fællesskab. Det kan man gøre ved at gøre andre forkerte, uden at man måske gør det bevidst. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Men, jeg synes det er flot af dig, at du siger ham imod og ikke finder dig i det. Det er stærkt af dig, at du stiller op for dig selv. Den styrke har du, og den er rigtig god at have med sig. Kan du godt se det?

Usikkerhed og bekymringer omkring din kommende tid på efterskole, er kun fuld forståeligt. Også når du har en lidt uheldig oplevelse med dig fra lejr i sommer. Men jeg læser mig også til, at du er god til at lære nye mennesker at kende, lytte til andre og knytte venskaber med nogen, du har fælles interesser med.

Det tror jeg, at du får glæde og gavn af på din efterskole, når den tid kommer. Du har allerede nu 4 tætte venner, som du kan snakke med omkring emner der interesserer jer. Jeg tror du også vil møde nogen på efterskolen, som du vil opnå fællesskab med. Efterskoler gør i øvrigt rigtig meget for at ryste elever sammen, når de starter.

Der er også forskel på efterskoler og hvad de sætter højt på deres profil. Der er nogle med idræt, iværksætteri, teater eller filosofi – så der er også muligt at finde en efterskole, som byder på noget, som du sætter pris på. Måske kan du kigge ind på efterskolerne.dk og se, hvilken, der ville være noget for dig?

Det kan også være du møder dine nye bedste venner der? For venskaber og fællesskaber både udvikler og forandrer sig over tid. Man siger farvel til nogle venner og goddag til nogle nye, i de skift, man har livet igennem. Nogen særligt tætte venner kan man beholde igennem hele sit liv, men det er ikke alle der gør det. Og det er helt almindeligt at det kan være på mange måder.

Jeg håber mit svar kan give dig lidt ro indeni. Jeg vil også foreslå dig, at du taler med dine forældre om, hvordan du har det og hvad du går og tænker på. Måske kan de selv huske fra de var teenagere, hvordan det var at være usikker og have mange tanker om identitet og fremtiden. Det kunne være et forsøg værd, tænker jeg?

Og tak for dine dejlige ord til os.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat