Brev

Hvad skal jeg gøre?

Hej BørneTelefonen.

Jeg skriver hertil, da jeg er et sted i mit liv, hvor alting er meget kompliceret.

Jeg er en 14 dreng, der går i 8. Klasse og ligner nok udadtil én, der har det helt fint. Jeg har helt fra jeg var 13 følt et stort svigt, fra min daværende bedste ven. Min ven, vi kalder ham Frank, gik rigtig meget op i at spille computer. Jeg var selv med på den i lang tid, men kunne, langtid før ham, mærke at jeg ikke ville bruge min tid på det her mere.

Vi var lige kommet i 7. Klasse, hvilket involverede, at vores daværende klasse blev delt i to. Jeg håbede på, at jeg kunne finde nogen nye venner blandt de mange nye og selvfølgelig ville jeg ikke glemme Frank i alt dette. Jeg tog en beslutning og endte min “spille periode”. Mit venskab med Frank fungerede heldigvis endnu, men jeg kunne mærke, at jeg selvom tanken skræmte mig, var ved at vokse fra min bedste ven.

Tiden gik og halvvejs inde i 7. Klasse, hvor jeg havde fået en del venner, gik vi lidt brat fra hinanden, da jeg ved en speciel lejlighed følte mig som en helt ligegyldigt brik i Franks liv. Heldigvis havde jeg i det halve år og årene før, stadig en okay stor vennefolk, deriblandt 4 venner som jeg havde det rigtig godt sammen med. Det eneste problem var, at de alle sammen var piger. Det var der som sådan ikke noget faldt med, men jeg blev alligevel rigtig bange for hvad andre ville tænke om mig. Heldigvis er jeg ikke sådan en der altid går med strømmen og derfor kunne jeg hurtigt sige til mig selv at der intet galdt var i dét.

Som tiden gik og vi kom til enden af skoleåret, havde jeg fået nogen rigtig gode venner og det var gået op for mig, hvor meget jeg var gået glip af i så lang tid. Men stadigvæk var der en lille tanke inde i mit hovede, om at jeg var forkert og at jeg ikke var helt normal. I min sommerferie var jeg på lejr. Det havde jeg været meget spændt på, bl.a. pga. Hele min situation med kun at have pigevenner, men også fordi det var min første gang i lang tid jeg fik muligheden for at lære helt nye at kende.

Min lejr gik dog meget dårligt og det værste er at en stor del af det, var fordi jeg var for usikker ved mig selv. Jeg turde ikke at springe ud i det for jeg var for bange for at blive såret. Jeg er selv en dreng, som er meget glad for hygge og som godt kan snakke seriøst og om stor ting og jeg blev og bliver stadig mødt af mange drenge som spiller sej, og som sætter facader op. Det skræmte mig, da noget af det jeg havde glædet mig til ved denne lejr var, at finde nogen som havde det lidt ligesom mig.

Jeg endte med at tage hjem, med en dum følelse i maven, om hvordan jeg ville tackle efterskole. 2 af mine venner var ikke selv afsted i ferien og jeg fik arrangeret en hyggelig tur med dem. Jeg er virkelig glad for mine venner og jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. Specielt en af mine venner, som selv var kommet hjem fra en lejr, med den samme følelse, kom jeg til at få snakket med. Hun kunne relatere til min situation og jeg til hendes. Så deres har jeg fået en del hjælp.

Det jeg ikke kan finde ud af er, om jeg er forkert? Jeg ved jeg ikke er der, men hvor er de andre som har det lige som mig? Hvorfor skal alle drenge være så umodne, hvorfor kan de ikke snakke om dybe ting og faktisk bar evlre dem selv?

Frank – Min “ven” er begyndt at sprede et “rygte” om at jeg er homoseksuel, hvilket jeg ikke er. Jeg er heldigvis ikke den helt stille type i min klasse, så de fleste kender mig godt nok til at vide, at det ikke passer. Alligevel kan jeg ikke lade være at tænke om folk ser på mig og tænker, hvad er der galdt med ham?

Jeg har valgt at håndtere situationen på en moden måde, og har skrevet en besked til Frank for et par måneder siden. I beskeden åbnede jeg op og fortalte det hele fra min side. Han vil dog ikke fortælle mig noget som helst eller prøve at fi de en løsning, så jeg har vurderet at det ikke længere er i mine hænder, når han ikke vil samarbejde.

Problemet er dog igen, at han går rundt og spørger folk om ikke de synes jeg er lidt mærkelig. Hvad skal jeg gøre? Jeg har så mange dumme ting jeg har lyst til at fortælle folk om ham, men jeg har ikke gjort det! Det var en hel del af mine problemer.

En anden ting er, hvilket også er hvorfor jeg sidder her klokken 0.36 om natten, med tårer i øjnene og ikke kan falde i søvn jeg kan ikke lade være at tænke frem i mit liv. Hvordan vil det gå næste år når 2 af de 4 piger tar på efterskole? Hvordan vil det gå mig på efterskole? Vil jeg komme i samme situation som på lejr?

Jeg har valgt kategorien ensomhed, selvom der var en hel del der kunne have fungeret lige så godt. Jeg håber i/du kan hjælpe mig og at jeg kan få et svar så hurtigt som muligt.

Og lige som en lille ekstra ting. Det er virkelig en god ting med en børnetelefon. Tak at I har taget et initiativ og at i giver mulighed for at man kan få hjælp! Det betyder virkelig alt i en svær tid som denne!
Tusind tak.

Dreng, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige dreng

Først og fremmest vil jeg svare dig på dit spørgsmål. Jeg tror bestemt ikke du er forkert eller uden for norm. Faktisk er ingen mennekser forkerte, men i din alder, hvor man mere og mere lægger mærke til, og vurderer både sig selv og andre, kan den følelse nemt ramme en.

Du er i fuld gang med at udvikle både dig og finde din identitet her i livet. Det medfører ofte mange tanker om, man passer ind sammen med andre og hvad de mon tænker om den man er, også selvom man, med sin fornuft, sagtens kan se, at der intet er galt.

Det lyder til at det kunne være de tanker, der vækker følelserne i dig og får dig til at føle dig usikker midt om natten, hvor der ingen forstyrrelser er og det hele får frit spil. Det er meget forståeligt at man, som du, bliver forvirret og usikker.

Selv de drenge du kigger på, og ser ud som om, de bare har en facade oppe, er umodne og kun vil snakke om sig selv, de vil også indimellem føle den usikkerhed om, de nu passer ind i flokken.

Vi er født til at være sociale og en del af fællesskaber. Det kan vække meget dilemma fyldte følelser hos en, hvis man oplever at andre kigger på en og måske snakker om en og synes noget om en. I urtiden kunne det betyde at man ikke overlevede, hvis man var udenfor. Det kunne også betyde, at man var den, der have modet til at tænke eller gøre e noget andet end de fleste turde eller kunne. Og dermed kan man også blive en poineer, der tør stå op for sig selv, gå egne veje og finde nye og bedre veje.

De følelser har vi stadig med os idag, selvom vi ikke længere er i helt samme fare ved at være udenfor, ja så er det meget stærke følelser der er i spil, stadigvæk.

Når din ven Frank og dig bryder op på en lidt brat måde, selvom du er igang med at finde nye venner og fordi, I ikke længere deler den samme interesse for spil. Så kan jeg godt forstå, det påvirker dig. Du har jo haft et fællesskab med ham, der har betydet noget for dig. Og der kan godt være en lille sorg ved, at det slutter.

Når Frank så begynder at gå og fortælle, at han tror du er homoseksuel og spørge andre om; om de ikke også synes, du er mærkelig. Så kan jeg også godt forstå, at du bliver usikker og vred. For han burde ikke gå rundt og snakke om sin ven, på den måde.
Også uanset om det er fordi, han måske savner jeres fællesskab og ærgrer sig over det er sluttet og virkelig får det drejet rundt til, at så er der noget i vejen med dig.

Hvorfor han har brug for at sige sådan, kunne være fordi, at han vil sikre sig, at han forbliver en del af fællesskab. Det kan man gøre ved at gøre andre forkerte, uden at man måske gør det bevidst. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Men, jeg synes det er flot af dig, at du siger ham imod og ikke finder dig i det. Det er stærkt af dig, at du stiller op for dig selv. Den styrke har du, og den er rigtig god at have med sig. Kan du godt se det?

Usikkerhed og bekymringer omkring din kommende tid på efterskole, er kun fuld forståeligt. Også når du har en lidt uheldig oplevelse med dig fra lejr i sommer. Men jeg læser mig også til, at du er god til at lære nye mennesker at kende, lytte til andre og knytte venskaber med nogen, du har fælles interesser med.

Det tror jeg, at du får glæde og gavn af på din efterskole, når den tid kommer. Du har allerede nu 4 tætte venner, som du kan snakke med omkring emner der interesserer jer. Jeg tror du også vil møde nogen på efterskolen, som du vil opnå fællesskab med. Efterskoler gør i øvrigt rigtig meget for at ryste elever sammen, når de starter.

Der er også forskel på efterskoler og hvad de sætter højt på deres profil. Der er nogle med idræt, iværksætteri, teater eller filosofi – så der er også muligt at finde en efterskole, som byder på noget, som du sætter pris på. Måske kan du kigge ind på efterskolerne.dk og se, hvilken, der ville være noget for dig?

Det kan også være du møder dine nye bedste venner der? For venskaber og fællesskaber både udvikler og forandrer sig over tid. Man siger farvel til nogle venner og goddag til nogle nye, i de skift, man har livet igennem. Nogen særligt tætte venner kan man beholde igennem hele sit liv, men det er ikke alle der gør det. Og det er helt almindeligt at det kan være på mange måder.

Jeg håber mit svar kan give dig lidt ro indeni. Jeg vil også foreslå dig, at du taler med dine forældre om, hvordan du har det og hvad du går og tænker på. Måske kan de selv huske fra de var teenagere, hvordan det var at være usikker og have mange tanker om identitet og fremtiden. Det kunne være et forsøg værd, tænker jeg?

Og tak for dine dejlige ord til os.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Jeg tror jeg har angst

Hvad fuck,

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.