Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad er der galt med mig?!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årig pige

Jeg forstår godt, at du er forvirret og ikke rigtig kan blive klog på din situation. Det kan være svært, at finde ud af hvilke tanker og følelser, som hører til hvilke situationer og få det skilt ad.

Du skriver du har haft en depression, men ikke noget om læge eller psykolog? Mon du har været til lægen? Depression er kun en diagnose som lægen kan stille. Mange af de perioder man går igennem i sit teenageliv kan minde om depression. Hvis du ikke har været til lægen, vil jeg foreslå dig at starte der.

Mange unge oplever perioder, hvor de er meget kede af det eller triste – det skyldes alle hormonerne i kroppen som påvirker en. Måske har du prøvet det der med, at du den ene dag er du total ovenpå og den næste helt nede i kulkælderen? Det er mega frustrerende, men noget de fleste teenager går igennem, i mere eller mindre grad.

Med de ting som du beskriver forstår jeg sagtens, at du kan have svært ved at overskue det hele af og til. Ligesom jeg sagtens kan genkende fra andre unge, den følelse af, at livet kan være så svært at dumme tanker myldre frem hele tiden – og at man griber til ting som rygning, cutting o.lign.

Det er en måde at flytte den indre smerte/tankemylder over på noget andet, så man lige får en pause. Du har sikkert allerede fundet ud af, at det kun hjælper en meget kort stund, så kommer det hele tilbage. Derfor er det vigtigt, at du finder en anden måde som kan hjælpe dig.

Jeg vil foreslå dig, at tale med dine forældre om hvordan du har det. Fortæl dem at du har brug for deres hjælp og deres støtte. Måske kan I sammen kontakte lægen og få hjælp til hvilke muligheder du har. Det kan også være en lærer i skolen som du har tillid til eller en venindes mor.

Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal tage hul på snakken, kan du skrive lidt mere detaljeret ned, hvad det er for nogle tanker og følelser som du går rundt med. Vis dem evt. dit skriv, dit brev til mig og mit svar, så har I et sted at starte snakken.

Du er også meget velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, her sidder søde rådgivere klar til at lytte.

De bedste tanker og hilsner fra Børnetelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat