Brev

Hormoner? Depression?

Hej.

Jeg er ikke helt sikker på hvad der sker. Jeg har det lidt dårligt med at skrive ind for der er mange med værre problemer end mig.

Jeg er nogen gange bare helt nede. Jeg smiler stadig i skolen fordi jeg har fantastiske venner en kærlig familie og jeg er hverken grim og en af de klogeste i min klasse. Nogle gange er jeg bare rigtig deprimeret. Måske kan jeg slå det hen som at jeg bare er meget følsom og derfor græder mere når jeg bliver ked af det. Problemet er at nogle gange er det uden grund.

Jeg hader at være ked af det. Det er super kedeligt! og jeg mener kedeligt som i ‘jeg keder mig’ og ikke som i ‘det var dog en dårlig ting’. Meget af tiden er jeg bare helt ligeglad. Jeg kan være rigtig glad i skolen men når jeg kommer hjem foretrækker jeg bare at være alene men alt giver mig den her følelse af ‘grå’. Mange af de ting jeg godt kunne lide er begyndt at blive kedeligt. Jeg kan ikke koncentrere mig om mine yndlings serie og YouTube er bare ikke så spændende. Jeg har lige fundet et nyt band og jeg bruger tiden på at høre deres musik og lære mere om dem men jeg er bange for at også det vil blive kedelig.

Jeg har haft selvmordstanker men aldrig noget alvorligt. Jeg kunne aldrig finde på at begår selvmord. Det ville være for ondt mod min familie. Jeg er også bange for smerte og især det at give slip på de ting jeg stadig har det sjovt med.

Jeg er bare ikke sikker på om det tæller som depression. Jeg har læst meget om det og det lyder meget værre end hvad jeg føler. Jeg har også taget nogle test. De siger at jeg har depression men de er tilregnet voksne og depression er jo meget forskellig for teenagere og voksne.

Jeg har ikke fortalt mine forældre om det og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. De har mange problemer med min lillesøster og jeg plejer at kunne klare mig selv.

Er det normalt? Hvad kan jeg gøre?
(Lad være at sige ‘mere solskin og motion’! Jeg har prøvet solskin og jeg vil hellere være deprimeret end at motionere. Igen, fordi jeg er lidt ligeglad med alt nu)

Tak for at ville hjælpe.

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 15 år,

Mange tak for dit brev. Du skal bestemt ikke have det dårligt med at skrive til os. Vi ved, at alle problemer – uanset deres karakter – er lettere at bære, når man deler dem med nogen. Og det er derfor vi er her.

Du spørger om det du beskriver, er normalt? Ud fra det du fortæller, så tænker jeg det lyder helt normalt for din alder. Hormonerne i din krop, sørger lige nu for at du udvikler dig fysisk og psykisk. Går fra at være barn til ung. Samtidig laver de en masse ”ombygnings-rod”, som gør at humør og følelser kan blive helt uforståelige. Men selvom det er normalt, så betyder det ikke at det er let.

Du spørger også, hvad du kan gøre? Og at du ikke har lyst til at dele det med dine forældre, fordi du har omsorg og gerne vil passe på dem. Jeg tænker, at selvom din lillesøster måske har stor brug for dem i øjeblikket, så har du også ret til at dine forældre lytter, forstår og støtter dig. Alle har brug for at blive set, hørt og forstået.

Hvis du tænker det lige nu, ikke skal være dine forældre, hvem kunne du så dele dine tanker og følelser med? En veninde? En voksen i din familie? Andre?

Nogen unge har også stor gavn af at skrive dagbog. Både mens de skriver deres tanker ned, og når de senere læser det de har skrevet. På en måde kan det skabe sammenhæng og bedre forståelse af sig selv. Eller man kan læse ungdomsromaner, om livet som teenager. På biblioteket kan man få hjælp til at finde de gode bøger, der handler om unge som gennemlever nogle af de samme ting som en selv. Se nogle af de virkelig gode dybe film om de ting, der rør sig i dit liv. Du vil få øje på og se mange måder, der minder og og kan inspirere dig.

Hvis du har svært ved at slippe tanken om, at du måske har en depression eller tanker om selvmord fortsætter, så er det en god idé at gå til lægen. For du skal ikke gå og være bange. Og hvis du har en depression, eller har mange tanker om selvmord, så skal du ikke gå alene med det. Du skal selvfølgelig have hjælp.

Men ud fra det du har skrevet, så tænker jeg, at du lyder som en helt normal teenager. Og at det bedste du kan gøre lige nu, er at nyde og dyrke de ting, der gør dig glad. Og have omsorg for dig selv, og få omsorg fra andre, når du er ked af det, trist og få mørke tanker. Og selvom det er en ringe trøst, så kan det også være godt at huske på, at det ikke fortsætter med at være på den måde. Ofte kan det handle om de forandringer der sker, der kan være svære at genkende sig selv i - og man er ligesom hele tiden på vej til noget nyt eller ukendt område. Det kræver energi. Man føle sig træt og grå.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og at du bærer over med mig, hvis jeg har misforstået noget af det du har skrevet.

Mange tanker og kærlig hilsen BørneTelefonen

Har det svært med det sociale i skolen

Hvad gør jeg?

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

podcast

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.