Kære dreng på 13 år,
Tak for dit brev – hvor er det bare super sejt, at du skriver herind. Det er nemlig slet ikke i orden, at du skal have det sådan i skolen. Skolen skal være et sted, hvor alle har det godt og er glade for at være. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle forslag til, hvad du kan gøre.
Hvordan ville det være for dig at snakke med en lærer, som du har tillid til. Skolen har pligt til at hjælpe, hvis der er nogen, der ikke trives så godt i en klasse. Tit er det ikke kun en, der oplever at det er svært at blive en del af en gruppe i klassen. Det er bare ikke alle, der har mod til at bede om hjælp.
Det er vigtigt, at læreren ved besked for at kunne hjælpe. Jeg tænker, at din lærer kunne tage det op som et emne i klassen. Uden at det bliver dig, det handler om, men som en generel snak.
Det betyder ikke, at man derefter kan være en del af den gruppe, som man drømmer om. Men sådan en snak i klassen kan gøre en kæmpe forskel. Tit vokser respekten for hinanden, og man føler sig mere tryg. Og måske klar til at lukke mere op overfor andre. Feks. behøver man ikke blære sig, som du så fint beskriver, at nogen gør.
Måske er det fordi at man selv er usikker, at man bliver nødt til at blære sig. Man kan ikke stå alene med den person, man nu er. det kan også være, at han “bare” fortæller, hvad hans far siger til ham? Måske kan det hjælpe dig at tænke sådan om dem, der har brug for at blære sig.
Jeg ved godt, at det ikke løser dine problemer i skolen. Men har du tænkt på, at det kunne være rart at have noget uden for skole, der var sjovt. Det kunne være en interesse, en sportsgren eller noget andet, hvor du kunne får nogle andre venner end dem i skolen.
Jeg ved, at det kan være rigtig rart at have venner uden for skolen, som kan være med til at bekræfte en i, at man er en god ven og god at have med i en gruppe.
Til sidst kan jeg ikke lade være med at spørge dig, om du ville have mod til at taget et initiativ og invitere hele drengegruppen i skolen hjem og se film, bage pandekager, spille spil eller noget andet. Tit sker der nogle rigtigt gode ting i en gruppe, når man ses uden for skolen og får øje på hinanden på en anden måde. Jeg ved godt, det kræver lidt mod.
Måske kunne du spørge din forældre, om de ville være med til at bakke lidt op, og at lave noget socialt for din gruppe. På den måde kan dine forældre også være en støtte for dig. Det er rigtigt rart at få støtte og få sat ord på det, som er svært.
Jeg håber, du holder fast i dit seje mod til at få hjælp.
Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at hjælpe. Du kan også læse vores gode råd om Mobning og Venner hvis du har lyst til det.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen