Kære dreng på 14
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du valgte at skrive herind. Når man er teenager sker der nemlig rigtig mange ting ens liv. Der er mange ting der er under forandring. Fx tænker man meget over, hvilken type, man skal være og hvordan man virker på andre. Man kan blive lidt usikker på, hvem man er – og derfor kan man komme til at skubbe andre fra sig. Og man kan ønske sig tilbage til dengang, da man var mindre. Det er alt sammen helt okay. Det er altid i orden at vise sine følelser – følelserne viser nemlig, hvem vi er og hvad vi synes om og ikke synes om. De ting, man gør mod andre, gør man ikke, fordi man er et dårligt menneske – men fordi man kan blive usikker på sig selv. Derfor er mit første råd til dig, at du skal holde af dig selv som den, du er lige nu. Ligesom alle andre indeholder du nemlig også en masse gode sider. Det kan jeg også læse i dit brev - også mellem linierne. Jeg vil meget gerne forsøge at give dig nogle idéer til, hvordan du kan komme videre.
Man kan godt føle sig ensom, selvom man både har venner, familie og en kæreste. Måske kunne du prøve at undersøge, om der er nogle aktiviteter, du savner? Måske er der noget, du egentlig gerne vil lave sammen med din familie – måske noget, I lavede i gamle dage? Jeg ved at forældre også kan savne det, man lavede sammen med dem, da man var yngre. Det kan være at spille noget sammen, tage på tur, bage, se film - lave noget, som er hyggeligt og rart. Måske savner du at gå til et eller andet – fx en holdsport, hvor du kan møde en nye mennesker? Måske er der nogen fra klassen eller parallelklassen, du godt kunne tænke dig til at lære bedre at kende? Eller måske har du noget, du godt kunne tænke dig, at din kæreste og dig skulle opleve sammen? Og måske kunne du gøre noget for at få nogle af de ting til at ske? Måske er du ikke den eneste fra din gamle klasse, der savner det, I havde sammen? Og måske kunne du være med til at sørge for, at I mødtes en dag eller aften og lavede noget sjovt? Jeg tror nemlig at du endnu mere vil nyde at være sammen med andre mennesker, hvis I laver noget, du også har lyst til – noget, du måske har været med til at få til at ske.
Det er rigtig godt, at du har snakket og fortsat snakker med en af dine lærere. Du er nemlig i skole mange timer hver dag – derfor er det vigtigt, at der er en voksen, du kan tale med. Og selvom du ikke bryder dig om lærerens forslag om at blive venner med nogle fra klassen, synes jeg alligevel at du burde overveje det en ekstra gang. Hvis ikke du være venner, så kan det være på en venskabeligt plan. Tiden går nemlig meget hurtigere i skolen – og man bliver mere glad, hvis man har nogen at dele dagens oplevelser med. Jeg vil foreslå at du vælger 1-2 fra klassen, som du gerne vil lære lidt bedre at kende. Jeg tror nemlig, at du vil finde ud af, at de er lidt anderledes end du tror, når du først lærer dem at kende. Måske har I endda nogle fælles interesser?
Det kunne også være en god idé, at du fik snakket med den ene eller begge dine forældre. På den måde ved de nemlig hvordan du har det og kan bedre støtte dig, så du kan få det bedre. Nogle unge synes, det kan være svært at snakke med forældrene om personlige ting. At det kan være svært at få startet. Hvis du også har det sådan, kunne du måske overveje at starte med at vise dit brev her til brevkassen til dine forældre – måske sammen med mit svar? Eller foreslår noget, som I kan lave sammen - noget hyggeligt eller sjovt, der ikke kræver en hel masse for at gøre.
Jeg håber, du har fået lyst til at afprøve nogle af de ting, jeg har foreslået. Hvis du har brug for flere idéer eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe 116111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
