Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp!

Hej Børnetelefonen.

Jeg er en pige der bliver udsat for mobning på min skole.

Alle pigerne rotter sig sammen mod mig, de siger ikke ting til mig, men om mig bag min ryg.

De har opdigtet løgnhistorier og sladder om mig. De ignorerer mig, men alligevel tager jeg dem i at glo på mig.

En grund til de ikke ville være sammen med mig var fordi jeg havde lavet en gruppe på Messenger, hvor jeg havde inviteret dem. Den helt samme dag slettede jeg gruppen. Og på grund af det mobber de mig.

Løgnhistorien om det var, at jeg kun var sammen med dem pga. jeg var venner med en, der hedder *****a. Og selve historien var at jeg havde kaldt dem en flok idioter. Hvilket jeg aldrig har gjort!

Jeg troede vi var venner. Lederen af gruppen ****n er den værste. Det er hende der har fået dem alle til at vende sig mod mig.

Det med gruppen er ikke noget at blive sure over når man går i 8. Klasse! Det er så barnligt at det er helt til grin! Fatter ikke at de vil være sig selv bekendt!

Hvad skal jeg gøre!

Har snakket med min mor om det, men har overvejet at skifte skole, eller begå selvmord ved ikke hvad jeg skal gøre :'(

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15 årig pige

Hvor er det bare ærgerligt, at dine klassekammerater opfører sig sådan imod dig. Jeg kan godt forstå, at du ikke rigtig ved, hvad du skal stille op.

Når man bliver mobbet, kan man komme til et punkt, hvor man begynder at tro på det, der bliver sagt om en. Og man kan blive i tvivl om, hvorvidt det kan være ens egen skyld. Jeg fornemmer heldigvis, at du ikke er der. Du ved godt, at det, de gør, er forkert. Det er en styrke. Alligevel bliver du selvfølgelig ked af det. Det er der ikke noget at sige til. For det er jo slet ikke i orden, at pigerne taler om dig bag din ryg og finder på historier om dig. 

Jeg syntes, at du skal tale med din lærer om det og fortælle ærligt, hvad der foregår. Det er super vigtigt, at det her bliver stoppe hurtigt. Og det er en del af din lærers arbejde at sikre sig en god stemning i klassen og at sørge for, at alle elever trives.

Hvis du ikke har lyst til at tale med din lærer alene, kan du måske få din mor til at være med? Du kan også skrive episoderne ned på et stykke papir, så har du noget at tale ud fra eller noget, som du kan vise til læreren. På den måde bliver det meget konkret for læreren, hvad der sker. 

Alle skoler skal have en antimobbe-strategi. Du kan sikkert finde den på din skoles hjemmeside. Den kan du måske læse sammen med dine forældre. Her står der noget om, hvad skolen gør for at forhindre mobning. Og hvad de gør for at hjælpe de børn og de klasser, der oplever mobning. 

Jeg vil ønske dig nogle gode snakke med de voksne omkring dig. Når du har det så skidt i din klasse, at du tænker på selvmord, så fortjener du stor hjælp. Jeg håber derfor, at du igen får det godt i skolen. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat