Brev

Hele tiden svært

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige

Tak for dit brev.  Det lyder som om, det er en del ting, der er svære i din familie. Ting som heller ikke er ok, at du og dine søskende udsættes for. Selvom de ting sker i familien er der stadig kærlighed at mærke i dit brev og du er meget loyal overfor dem og nævner flere gange at du elsker din familie. Det kan man også sagtens gøre, og samtidig har det svært med de måder tingene sker og den stemning der  er derhjemme. På Børnetelefonen snakker vi med mange børn og unge, som synes, det er rigtig svært at bede om hjælp og fortælle om deres problemer, fordi de samtidig føler, at de hænger deres familie ud. Jeg tænker tværtimod, at det er en hjælp de søger efter til deres familie ved at bede om hjælp, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du skriver herind.

Du får skylden for mange ting derhjemme, og det er ikke iorden. Det kan aldrig være din skyld, at I ingen penge har eller at dine forældre skændes. Dine forældre er de voksne, og det er deres ansvar. At din far slår dig er heller ikke iorden og faktisk ulovligt. Voksne må ikke slå børn, det håber jeg, at du ved. Men, det skal ikke ske igen og derfor forstår jeg sagtens, at der skal hjælp til.

Jeg er glad for at høre, at du har det godt med din nabo. Er din nabo mon en voksen, og ved han eller hun, hvordan du har det, og hvad der foregår hjemme hos dig? Måske kan din nabo bedre støtte dig i, at der kommer hjælp til familien. Det kan være ved, at din nabo snakker med dine forældre om det eller også kan din nabo ringe til kommunen og bede om  Det er rigtig godt, at snakke med nogen om det, så du ikke skal gå alene med det. Det kan også være andre voksne, som du har tillid til, fx din lærer, en pædagog, din moster eller en helt anden. Kunne det mon være en mulighed? 

Din far kan få hjælp til at stoppe med at drikke for meget. I alle kommuner er der gratis og anomym rådgivninge og hjælp til at stoppe alkoholmisbruget. I nogle kommuner hedder det Åben anonym alkoholrådgivning. Mon din far ved det og mon han har mod på at få hjælp...eller måske kan han få mod på det? Jeg ved ikke om, det er noget du kan sige til ham eller måske din mor? Det tænker jeg, du bedst fornemmer - men der er hjælp at få. Ligesom der også er mulighed for, at du og din familie kan få anonym og gratis rådgivning i jeres kommune Her har du også mulighed for selv at ringe eller tage hen, og måske kan din nabo hjælpe dig med det.

Jeg tænker, at det er vigtigt at du får hjælp til det du står i din familie, og derfor kan det også være god hjælp at hente hos rådgivningen http://www.dedrikkerderhjemme.dk Det er en rådgivning til børn og unge, som påvirkes af forældres alkoholproblemer. Det er gratis og anonym rådgivning. Børn og unge kan også stille spørgsmål til brevkassen og skrive med andre unge.

Der er anonym telefonrådgivning på tlf. nr 33172010 mandag - onsdag kl. 12-18 og torsdag kl. 12-21. Man kan også sende en sms med sit tlf. nr til en alkoholkonsulent på tlf.nr 26154580 eller 26154461, og så ringer de dig op. Kunne det mon være en mulighed?

Jeg har skrevet et par forslag til andre steder du og din familie kan få hjælp til at trives og stoppe alkoholmisbruget. Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen 116111, og vi kan snakke mere om, hvordan du har det og om mine forslag her i brevet har været en hjælp... Vi kan også hjælpe med at tage kontakt til kommunen eller en sagsbehandler for dig og vi er altid klar til at snakke om lige det du har brug for.

 

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste, og håber du får et rigtigt dejligt år på efterskolen, sammen med en masse nye unge og voksne. Her er der nok også voksne, som vil snakke - også om de ting, der er svære.

De kærligste hilsner og knus fra BørneTelefonen 

 

 

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat