Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hader det hele

Hej øhm jeg er en pige og jeg er 14 år gammel..

Øhm…
Jeg føler mig ensom fordi min klasse er sure på mig, og jeg gøre ikke noget. Tit skælder de mig også ud bare fordi jeg tager en forkert stol, eller hvis jeg siger noget forkert i timen. Jeg er ikke lige en skrappeste til skole, og de dømmer de mig på. 🙁

Men også bare derhjemme, mine forældre skælder mig ud og låser mig inde i et skab hvis de ikke får deres vilje.

Jeg har en storesøster der slår mig og jeg kommer til i skole hvor jeg bløder eller er svimmel fordi du har slået mit hoved så meget at jeg stadig lige skal komme over mig mens jeg er i skole. 🙁 jeg ved ikke om det gav mening?

Jeg tør ikke at sige det med mine forældre fordi de siger hele tiden at jeg skal tie stille og at hvis der sker noget derhjemne så bliver det derhjemme 🙁

Og min klasse bliver sikkert mere sure på mig hvis jeg snakker om dem..

Jeg tør bare ikke at sige det til nogle og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre:(

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Tak for dit brev! Det er bare så godt at du skriver herind og fortæller om det du oplever derhjemme og i skolen. Jeg vil bare starte med at fortælle dig at det du skriver giver fint mening. Det du oplever der hjemme er på ingen måde i orden, hverken det at din søster slår dig eller at dine forældre låser dig inde i et skab. Det er strengt forbudt!

Det er meget vigtigt at du får hjælp til at komme ud af den situation du står i. Både dig og dine forældre har brug for hjælp til at lave om på det der sker der hjemme, og det har I brug for voksenhjælp til. Er der nogle voksne som du føler at du kan stole på? Måske er der en lærer i skolen, en bedsteforælder eller en forælder til en af dine venner som du kan fortælle hvad det er der sker i dit liv. Det er også de voksne i skolen du skal tale med i forhold til det du oplever i skolen. Det er på ingen måde i orden det dine klassekammerater udsætter dig for.

Det kan være svært at gå rundt med en sådan hemmelighed for sig selv, derfor kan det være en god idé måske få talt om sine følelser men en ven eller en veninde. Tror du at det er en mulighed?

Dine forældre har sagt at det der sker hjemme bliver der hjemme, men det er ikke rigtigt. Fordi det du oplever der hjemme er noget som ikke er i orden og det din familie udsætter dig for kan kun blive stoppet hvis du fortæller nogen om det du oplever. Jeg ved at det kan være en svær opgave og at man kan være bange for hvad der kommer til at ske hvis man får det fortalt. Jeg tænker at det måske er en god idé at du ringer til os på BørneTelefonen på 116 111 hvor du kan få hjælp til hvordan du præcis skal gribe det hele an. Men du er også velkommen til at ringe til os for at bare tale med en voksen hvis du ikke føler dig helt klar til at gøre noget ved det lige nu. Når man ringer til BørneTelefonen er man helt anonym. Men du kan også vælge at fortælle hvem du er og så kan vi hjælpe dig at komme i kontakt med kommunen og en bisidder. En bisidder er en voksen, der kan noget om de love der er omkring børns rettigheder, og som kan hjælpe dig at finde ud af hvilke muligheder der er.

Kære du, pas på dig selv! Jeg håber du af mit svar kan læse, der er muligheder for at det kan blive anderledes. Du er ikke alene og har brug for nogle voksne der kan hjælpe dig videre. Håber du vil bruge dit mod til at få talt med fx en lærer og ellers er du altid velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen, vi sidder klar til at lytte og hjælpe.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat