Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gymnasiet, flere problemer.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år! 

Tak for dit brev, der meget fint beskriver, hvordan du har det. Jeg har talt med rigtig mange unge, som deler dine tanker og følelser, og som oplever usikkerhed over at være startet på gymnasiet. 

Alle I unge mennesker, som er startet på gymnasiet eller i en anden ungdomsuddannelse, står i en sårbar situation. I har taget afsked med noget velkendt og trygt og skal nu til at finde nyt fodfæste på nye betingelser. 

Det er udfordrende både faglig og socialt. Og I skal hver især finde jeres egen strategi. Det tager tid. Det er muligt, at du i den forbindelse har nogle erfaringer, som du nødigt vil gøre igen. Det forstår jeg. Og det er flot, at du reagerer på de signaler, du mærker! Det viser din styrke. Herigennem vil du kunne nå dine mål og finde ud af, hvad der skal til, for at du kan have det godt, udvikle dig og turde stå på egne ben.

Dét at møde andre og finde ud af hvem, man kan danne nye venskaber med, har du til fælles med de fleste andre, der er nystartede på et uddannelsessted. Det tager tid, og man skal være tålmodig. Hvilke muligheder findes der på dit gymnasium, for at møde andre udover frikvartererne og arrangementerne i klassen? Er der måske nogle interessegrupper, politiske grupper, elevrådet, festudvalget eller andre sammenhænge, hvor du kan lave noget sammen med andre og bygge et venskab op?
I har måske også en tutor for klassen eller en mentorordning på skolen, som kan vejlede dig. 

Lige nu mærker du en uro og tænker på, om de psykiske udfordringer, du havde i 8. klasse aldrig rigtig blev løst. Jeg synes, du skal lytte til din fornemmelse – men samtidig også huske dig selv på, at du lige nu er i en ny og uvant situation. Og at det derfor er helt naturligt at føle sig usikker. Undersøg din fornemmelse for, hvad det drejer sig om med hjælp fra dine forældre, som holder af dig og vil dig det bedste. Og overvej, om du også har brug for at tale med en fx en psykolog, der har nogle faglige forudsætninger for at hjælpe dig med at gøre dine indsigter til gode strategier.
 
Mange uddannelsesinstitutioner har tilknyttet en psykologordning eller har andre støttende tilbud til unge studerende. Prøv at tjekke, eventuelt sammen med dine forældre, hvilke tilbud dit gymnasie har.

Jeg ønsker for dig, at du kommer til at opleve stor glæde ved dit gymnasium og din ny klasse. Men du skal finde dén vej, der passer til dig - med hjælp fra andre, som har kærlighed til dig (dine forældre) og andre, som har de faglige forudsætninger for det (en psykolog/en mentor).

Hvis du har brug for en snak med os, er du altid velkommen til at ringe 116111. 

Jeg ønsker dig masser af held og lykke med dit gymnasieliv. 

Mange hilsner fra Børnetelefonen.

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat