Genert og ved ikke hvad jeg skal tale om
Hej – jeg er en dreng på 15 år.
Jeg har stort set hele mit liv været genert og en stille dreng.
Mit store problem er at når jeg taler med folk, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige, og det bliver tit noget som “mhmm” og “ok”. Derudover stiller jeg mange spørgsmål i stedet for om mig selv eller vores hverdag.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal snakke om, og jeg tror jeg er bange for deres reaktion.
Trods dette “mindre sociale problem” har jeg op til 20 gode venner og er populær. Men når jeg er sammen med dem, sidder vi for det meste bare med vores mobil eller spiller FIFA.
Jeg kan mest udfolde mig når vi er mange sammen, for så er det ikke så akavet.
Jeg føler også at kilden til min popularitet, er at jeg får gode karakterer og er god til fodbold, men det har jeg ikke lyst til at vurderes på
Jeg har tænkt på at tage på efterskole i 10. klasse – udelukkende for at styrke mine sociale kompetencer.. Er det en god idé?
Til slut – Hvad kan jeg gøre for at kunne snakke mere og komme tættere på mine venner? Hvordan kan vi være mere sammen?
Tak, jeg håber på et svar