Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gamer men vil gerne ud og feste

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 15 år

Tak for dit brev. Fedt, at du har gode venner, som du gamer med. Jeg kan også godt forstå, at du gerne vil have nogle venner at være social med på en anden måde.

Det er dejligt, at du har lyst til at feste og finde nye venner, som du kan feste med. Man kan godt blive lidt usikker, når man skal i gang med noget nyt socialt. Jeg tænker, at du bare skal holde fast i dit mod og springe ud i det.

Det kan være rigtigt godt at tænke nogle tanker eller lave nogle aftaler med sig selv om, hvor meget man vil drikke, og hvordan du vil forholde dig til cigaretter. Så du ikke lige pludselig gør nogle ting du ikke føler for, men bare gør det for at være en del af fællesskabet.

Øv, at du er blevet afvist. Men kunne du mon finde mod til at gøre det klart for dem af dine venner, der fester, at du godt kunne tænke dig at være med til fest? Hvis du tænker, at det er for svært, kunne du måske begynde at hænge ud med dem i frikvartererne i stedet for at game. Eller selv tage et initiativ til en hyggeaften uden gaming, men hvor I for eksempel hører musik og snakker?

Du kunne også prøve at tænke på nogen, du godt kan lide at være sammen med – ikke nødvendigvis dem, der fester, men bare nogen du kan lide. Du kunne tage initiativ til at lave en eftermiddag, hvor I mødes og laver noget sammen. Så du på den måde får dig nogle flere venner, hvor I har noget sammen, der så måske kan udvikle sig til, at I begynder at feste.

Jeg ved godt, at det er forslag som muligvis kan virke svære, men der ligger et lille stykke arbejde foran dig, hvor du skal gør det synligt for dine ”ikke gamer venner”, at du gerne vil andet end at game.

Måske har du en ven, der har det ligesom dig? En som også har lyst til lidt mere fest, men ikke helt ved hvordan, man kommer i gang med det? Så kunne I slå jer sammen og lave en plan for, hvordan I kunne få lavet en fest.

Jeg ved fra andre unge, at mange har lyst til fest, men at det kan føles svært at blive en del af det, når de andre har været i gang med det længe. Jeg håber at svaret her, kan give dig et lille puf videre til at få prøvet en fest på en god måde for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat