Forvirret og ked af det

Kære du,

Tak for dit brev.

Det er rigtig godt at du skriver herind og fortæller hvordan du har det, og jeg vil meget gerne lytte og hjælpe.

Jeg kan forstå på det du skriver at du har været igennem flere forskellige uddannelsesforløb efter folkeskolen, og at du har svært ved at være tilstede i timerne. Jeg har fuld fortåelse for at det må være svært at have skiftet uddannelse, især når du trivedes socialt på HTX. Jeg er glad for at høre at du fortsat har kontakt til din gamle klasse, og tænker at det er vigtigt at du bevarer nogle af de venskaber du har opbygget.

Ved du mon selv hvad der har gjort at du har svært ved at være tilstede i undervisningen og socialt efter du er startet på handelsgymnasiet? Jeg tænker lidt om det mon kan have noget at gøre med at du har svært ved at slippe din gamle klasse på HTX og følelsen af at det var et nederlag at du måtte stoppe? Nogle gange kan det være rigtigt svært at komme videre fra noget man har været glad for, og det kan især være svært at motivere sig selv når man har en følelse af ikke at kunne lykkes. Du skriver at det er blevet besluttet at du nu skal gå 1g om. Er det mon noget du selv har været med til at beslutte? og hvordan har du det med den beslutning? Sådan som jeg ser det, kan det både være godt og skidt. Godt fordi det kan være med til at give dig et pusterum og fjerne noget af det pres du beskriver, og dårligt fordi det kan skubbe yderligere til følelsen af ikke at kunne lykkes. Jeg forstår godt hvis beslutningen gør dig mindre motiveret for at følge med i undervisningen nu, og derfor tænker jeg også at det er vigtigt at der sker noget andet så du kan få en følelse af at du er god som du er og at du godt kan lykkes med det du sætter dig for.

Hvordan vil det være at lave noget helt andet og tage en pause fra uddannelse? Du er fortsat meget ung og mange på din alder kan opleve at være skoletrætte og derfor have svært ved at tage sig sammen og være motiveret. Jeg tænker at det måske kunne være godt for dig med et år hvor du laver noget der interesserer dig. Du skriver at du er stresset og føler dig presset af omgivelsernes (og dine egne) forventninger til dig. Måske har du brug for noget tid hvor du mærker efter hvad det er du har lyst til? Du kan evt. skrive nogle tanker ned og samtidig øve dig i at skrive ned hvad du er god til og hvad du godt kan lide ved dig selv. Ofte kan man komme til at fokusere alt for meget på det man ikke kan og det man fejlede i. Jeg er sikker på at du rummer en masse kvaliteter og at du nok skal finde din vej igen.

Nogle unge, har stor glæde af et år på fx efterskole, andre vælger i et år at finde et fritidsjob, hvor de kan få et pusterum fra studierne og også få lidt tid til at finde ud, hvad de egentlig interesserer sig for og ønsker at studere videre. Måske du kan tage en snak med din studievejleder på din skole, så I sammen kan tale om dine muligheder? 

Jeg synes det lyder rigtig godt at du går hos en terapeut, og jeg tænker at det er meget vigtigt at du får talt med hende om de tanker og følelser du beskriver i dit brev, så I sammen kan snakke om hvordan du kan få det bedre. Det lyder til at du har mistet modet og tiltroen til dig selv og livet og derfor er det rigtig vigtigt at du får hjælp til at bearbejde dine følelse og får redskaber til at komme videre. Mon du har nogle forældre eller andre tæt på som du også vil kunne tale med? Det er vigtigt at du ikke går med dine tanker og følelser alene.

Jeg tænker faktisk det kunne være en god idé for dig at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en af vores rådgivere. Det er anonymt og gratis og vi vil meget gerne snakke med dig. Du er også altid velkommen til at skrive til os igen.

Jeg håber du har fået nogle råd du kan bruge og at du snart får det bedre igen. 

De bedste hilsner 

Børnetelefonen