Brev

Forvirret

Hej brevkassen

Jeg er en pige på 13 år, og jeg er rigtig glad for mit liv. Jeg har nogle dejlige venner, familie og det går godt for mig i skolen. Jeg har også meget selvværd er generelt bare en glad pige, men der er noget på det seneste der har fået mig på andre tanker.

Jeg ved ikke hvad det er, men nogle gange får jeg bare en følelse og bliver helt nedtrykt. Det ikke fordi jeg gør noget bestemt, men så føler jeg mih helt… forvirret..

Nogle gange gør det lidt ondt i hjertet, og jeg ved slet ikke hvad der sker.

Det sker nogle gange, hvis jeg er stille i for lang tid.

Jeg ved godt at i min alder er det normalt at være forvirret over sig selv, men jeg bliver bare rigtig underlig tilpas.

Det føles som om jeg bare har lyst til at komme ind i en anden verden, hvis det giver mening?

Håber i kan hjælpe mih
KH Mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Hvor er du bare god til at sætte ord på dine følelser. Hvis det kan være nogen trøst, tror jeg faktisk de fleste piger på 13, har det præcis som du beskriver det. 

Der sker så mange nye ting. Man er/kommer i puberteten. Kroppen udvikler sig. Hormoner påvirker os. Man bliver mere selvstændig, men har stadig meget brug for sine forældre. Man prøver sådan rigtig at finde ud af hvem man er. 

Alt dette kan godt gøre, at man faktisk kommer til at føle sig utilpas. Man kan få en underlig følelse af tomhed, uden helt at vide hvorfor.  

Når man har det sådan, kan det være rigtig godt at tale med en voksen om det. En man føler sig tryg ved. Ville du mon kunne tale med din mor eller far om det? De har også været 13 år engang, og måske haft det ligesom dig. Hvad tænker du om det? Jeg tror faktisk at de ville kunne give dig nogle gode råd til at komme på andre tanker. 

Det kan også være en idé at tale med andre veninder om det. I er på samme alder og de kender nok også til ligende følelser - som forvirring.

En ting der måske også kunne hjælpe dig, er at skrive dine tanker ned. At skrive en form for dagbog. Det kan hjælpe en at komme ud med det. 

Det kan også være du kan komme ud med det på en anden måde. Måske høre musike, danse, synge, tegne, løbe eller noget helt andet som du godt kan lide at lave?

 Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat