Fortvivlet pige
Hej, jeg er en fortvivlet pige på 15 år.
Mine forældre er født og opvokset i et andet land, jeg tilgengæld er vokset op her i Danmark. De er vant til den kultur de var opvokset i, og jeg er vant til kulturen her i Danmark.
I nogle år har jeg følt mig så ensom og følt mig ubemærket af min egen familie. Tit har jeg følt mig virkelig deprimeret pga. behandlingen jeg får af min familie – specifik min mor.
Det ikke børnevold eller noget i den stil, men dog var min mor ret voldelig nogle år tilbage, hvor jeg tit blev slået og sparket. Fik altid blå mærker og skulle altid finde på en dum forklaring, hvorfor jeg havde fået disse mærker, i de tilfælde mine venner spurgte mig oppe i skolen.
I dag føler jeg mere deprimeret. I dag føles det mere som mentalt eller psykisk vold jeg bliver udsat for, hvis man kan sige det. I skolen til skolehjemsamtaler er det hver gang jeg får at vide, at jeg er en “meget glad og frisk elev, som engagere sig meget,” men hvorfor føler jeg mig aldrig glad.
Der er stunde, hvor jeg føler mig glad, kan grine, have et smil i ansigtet, men sådan føler jeg mig ikke generelt. Jeg føler mig virkelig stressede over alle de forventinger, som mine forældre har: få gode karakter i skolen, gør dine pligter, have et job, gå til træning, spise sundt osv. Og det jo et stort tegn på at ens forældre holder af en, men hvorfor føler jeg mig så ikke holdt af?
Min mor plapre altid løs om hvilken elendig datter jeg er, hvorfor jeg altid skuffer hende. Hun taler bare løs om hvor grim jeg er blevet, at jeg er nød til træne ellers vil jeg bare rulle ned ad bakkerne. Det er træls at høre på… Men efter alle de år er jeg blevet så vant til det, at jeg bare ignorer det.
Alt hvad jeg ønsker mig nu, som jeg har gjordt i omkring 3 år, er at have en familie som ikke altid arbejder fra morgen til aften, en familie hvor jeg kan komme hjem og fortælle dem om der er sket noget spændende i skolen, en familie hvor jeg føler mig tryg og holdt af.
Jeg har i rigtig lang tid ville søge hjælp, men noget har altid stoppet mig. Jeg har skønne klassekammerater i skolen, som jeg gerne vil have skal være en del af mit liv.
Jeg vil altid hellere være i skole end derhjemme, fordi der føler jeg mig tryg blandt mine venner. Men jeg har før prøvet i børnehaven og i de mindre klasser(der jeg var udsat for vold) prøvede at sige til de voksne, men det endte altid med, mine forældre blev sure på mig derhjemme og så ville jeg få en omgang smæk og en form for advarelse at jeg aldrig skal gøre det igen.
Jeg skriver til dig, fordi jeg lige nu sidder i kulden i vores garage, bare for at slippe for min familie, beder om nogle råd til hvordan jeg tackler hele denne her situation.
Hilsen fortvivlet pige.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.