Kære pige på 15
Tak for dit brev, hvor du beskriver nogle tanker og følelser, som du nu har gået rundt med i lang tid. Det er super, at du har kigget lidt rundt inde på vores hjemmeside og læst nogle af de andre breve og svar. Nogle gange kan der nemlig godt være ting i andres breve og svar, man måske selv kan bruge. Og nogle gange føler man ikke, der er nogle af rådene til andre, man kan bruge. Derfor er det rigtig godt, at du valgte selv at skrive herind. Jeg skal gøre mit allerbedste for at give dig nogle idéer og råd, som jeg håber, at du vil overveje.
Som du selv kommer ind på i dit brev, kan man sagtens gå rundt og føle sig ensom, selvom man har venner. Man kan føle sig anderledes, selvom man sikkert i alle andres øjne er præcis ligesom dem. Og selvom man hverken er grim eller tyk, kan man godt alligevel være utilpas omkring sin egen krop. Og alle de ting er faktisk nogle store ting. For det påvirker, hvordan du går rundt og har det. Det er rigtig vigtigt. Og derfor vil jeg rigtig gerne forsøge at give dig nogle idéer til hvad du kan gøre, for at få det bedre. Så du får lysten til livet tilbage.
Når du har læst nogle af de andre breve fra brevkassen, har du lagt mærke til, at der ofte rådes til at man kan prøve at snakke med sine forældre eller nogle andre, man har det godt med. Og det kan godt virke uoriginalt, når det skrives i så mange svar. Men det står i mange breve, fordi der kan være mange tanker og følelser, der kan være svære at gøre noget ved, hvis man går alene rundt med dem.
Jeg har snakket med mange børn og unge, der går alene rundt med de svære følelser. De har fortalt mig, at de hver dag bruger rigtig meget tid og energi på tankerne, og at de fylder rigtig meget. Jeg har også snakket med andre børn og unge, der har fortalt, at de får det bedre, når de voksne eller en ven, der er tæt på dig, ved, hvad de kæmper med. De voksne kan støtte hvis der kommer en dag, hvor det er lidt ekstra svært. De kan trøste hvis man bliver ked af det. Og de kan hjælpe med at skaffe ekstra hjælp og støtte fra andre, hvis der bliver behov for det.
Derfor tror jeg, at det måske også kan blive en god oplevelse for dig at dele nogle af dine tanker og følelser med fx dine forældre, en lærer, en af de venner du fortæller at have eller en anden voksen, som er tæt på dig i hverdagen? Eller måske har du en anden i din familie, som du taler godt med?
Hvis det af en eller anden grund ikke er en mulighed for dig at snakke med en voksen, en forælder eller en ven du er tæt på, er der også andre muligheder, hvor du forhåbentlig kan få det bedre. Din læge har muligheder for at henvise til nogen, du kan snakke med og som kan hjælpe dig med at håndtere tankerne og de følelser, du lige nu går alene rundt med.
Lægen kan måske hjælpe dig med at få afklaret nogle spørgsmål omkring din krop, hvis du har sådan nogle. Eller måske han/hun kan henvise dig til at tale med en psykolog et par gange. Det kan lyde mere alvorligt end det er. Det handler bare om, at det nogle gange kan være godt at “se sig selv lige udefra” for at finde frem til, hvad der kan være næste skridt, for at få det lidt bedre. Og det er en professionel psykolog ekspert i.
Sundhedsplejersken på din skole er også vant til at snakke med unge om nogle af de ting, der kan fylde og være svære. Måske kunne du have lyst til at snakke med hende? Og måske har hun nogle gode idéer til, hvordan du kan blive bedre tilpas med din krop? Som du selv siger, er det desværre meget almindeligt ikke at føle til helt tilpas i sin krop, når man rammer teenageårene. Derfor er du med sikkerhed ikke den første, som sundhedsplejersken eller lægen har talt med om det.
Nogle gange har man egentlig lyst til at snakke med nogen. Men man ved bare ikke, hvordan man skal få fortalt det, som man hidtil har gået alene rundt med. Har du nogle gange tænkt sådan? Så kunne du overveje at starte med at vise dit brev, som du skrev her til brevkassen? I brevet forklarer du nemlig på en rigtig fin måde, hvordan du i et stykke tid har haft det.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om det her med at være adopteret er det der fylder mest, eller det primært handler om venskaber og følelsen af utilpashed i egen krop. Hvad fornemmer du selv? Grunden til at det er godt at tænke over, er, at det giver en fornemmelse af, hvilket område af dig selv, det giver mening at arbejde med lige nu og her.
Hvis du synes at følelsen af ensomhed eller tomhed trykker for meget, er det også muligt at kontakte Ventilen. Ventilens har 15 mødesteder hvor unge og frivillige mødes for at snakke og hygge sig sammen. Ofte laver man mad sammen, går i biffen eller sidder og spiller spil. Alle i mødestederne kender til at være stille, genert eller ensom og måske du ville kunne opleve et nyt form for fællesskab der? Nu kan du i hvert fald læse mere om det, og se om der findes et mødested nær dig.
Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Og jeg håber, du har fået lyst til at overveje, om nogle af idéerne måske kunne få et forsøg. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du har brug for nogle flere idéer eller råd, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111. Så vil vi rigtig gerne sammen med dig undersøge, hvilke muligheder for hjælp der er til dig omkring der, hvor du bor.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
