Forfærdelige tanker
Kære BT
Jeg er en pige der har det ret så svært fortiden…
Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig, da jeg føler at det her er nogle af mine sidste håb.
Jeg har de sidste par år lidt af selvmordstanker. For et stykke tid siden tog jeg 7 panodiler men, valgte at kaste dem op igen efter 5 minutter. Det ved mine forældre intet om.
I starten skræmte det mig, men er efterhånden begyndt at være hverdag for mig at tænke på at dræbe migselv. Feks. Tænker jeg “Hvis jeg nu ikke klare mig godt i fremtiden, så kan jeg jo altid bare begå selvmord, så er det overstået.”
Fremtiden bekymre mig også en del. Det eneste der står mig tilbage for at gøre det er mine forældre og mine søskende. Min forældre ville nok blive deprimeret og chokeret over situation og så ikke ville kunne arbejde, hvilket betyder meget for mig at de gør.
Men nu efter det er blevet vinter, er ting begyndt at blive meget værre. Jeg græder stortset hele tiden, og lyver for mine forældre og siger bare at jeg er træt. Jeg har hele tiden lyst til at få mit liv overstået. Jeg vil bare gerne dø.
Jeg har ikke det tætteste forhold til mine forældre, og der er ikke en moster, lære eller en anden voksen jeg føler jeg kan fortælle mine tanker til. Jeg har prøvet at fortælle mine forældre at jeg har det dårligt psykisk, men de siger at det er noget pjat og jeg bare skal holde op.
◦ Siden sommers er jeg startet på en ny skole fordi min gamle skole kun gik til 6. Mine gamle veninder er blevet rigtig ligeglad med mig nu. Feks. mødte jeg min gamle bedste veninde i byen, men hun var bare total ligeglad og kold med det jeg fortalte hende. Hun sagde også hun ikke har lyst til at snakke med mig mere.
Der er heller ikke nogle på min nye skole jeg har det godt sammen med, og de virker heller ikke til at være for begejstret for mig. Det samme med min lære.
Jeg ville virkelig gerne have en ven som jeg kunne hygge mig med og fortælle alt til. Men hver gang jeg prøver at fortælle nogle om mine tanker, plejer til altid bare at grine, og derfor bliver jeg aldrig taget seriøs. Jeg har hørt at man er ensom hvis, man ikke har mindst en at fortælle alle sine dybere tanker til, hvilket må betyde at jeg er ensom.
Jeg har ingen at snakke med. Hver gang jeg snakker med nogle er det altid bare ligegyldige samtaler, som intet betyder.
Jeg har aldrig kunne lide migselv. Jeg syntes jeg er rigtig led mod andre, og jeg dårlig for mine omgivelser. Jeg synes ikke at jeg fortjener at være på jorden. Jeg bliver nok heller aldrig til noget alligevel. Jeg med tiden bliver rigtig tyk, og jeg har absolut ingen overskud til at tabe mig.
Alle mine gamle veninder er blevet rigtig pæne, men jeg er stadig grim. Og jeg kan ikke holde op med at samlinge migselv med andre. Jeg skiller mig for meget ud, og bliver dømt for det. Jeg hader virkelig meget migselv.
Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig på den ene eller anden måde. Jeg håber også vil tage mig seriøs, det var ihvertfald det jeg kom for.
Ellers bare tusind tak for at tage jer tid til at læse mit brev. 🙂
Selvmordstanker Andre der hjælper
Angst og depression – gratis psykolghjælp
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
