Kære pige på 12 år,
Tak for dit brev!
Jeg forstår godt, at du somme tider kommer til at føle dig ensom, når du er sammen med dine forældre. Jeg spekulerer på, om de mon har meget travlt, når du kommer ud fra dit værelse for at tale med dem – måske er de optaget af noget? Arbejde? Fjernsynet? Computeren eller iPad’en? Nogle gange kan forældre komme til at være så optaget af noget, at de glemmer at høre efter – og så kan de have brug for lige at blive mindet om, at det faktisk er vigtigt, at de også husker at lytte og være opmærksomme, når man kommer ud for at snakke med dem.
Er der mon tidspunkter i løbet af en dag, hvor du føler dig hørt, når du er sammen med dine forældre? Måske når I spiser aftensmad? Hvis du kan komme i tanke om tidspunkter, hvor I faktisk snakker sammen, og hvor dine forældre virker opmærksomme, kan det være, at du har mod på at bruge en af de situationer på at fortælle dem, at du faktisk føler dig lidt ensom? At du bliver oppe på dit værelse, fordi du føler, at de alligevel slet ikke hører, hvad du siger, og at det gør dig rigtig ked af det? Hvis du kan se, at de tit er optaget af en bestemt ting, kan du måske også fortælle dem det? På den måde bliver det måske lidt mere klart for dine forældre, hvad du mener.
Jeg kan godt forstå, at du føler, du ikke helt tør tage snakken med dem, men jeg tænker, at det faktisk nok er dine forældre, du først og fremmest skal have fortalt det til, så de bliver opmærksomme på, hvordan du har det. Hvis du har lyst, kan du vise dine forældre dit brev til brevkassen her – sammen med mit svar. Nogle gange kan det være lidt lettere at “sige noget” med et brev, og hvis du giver dine forældre noget, de skal læse, kan du i hvert fald også være sikker på, at de “hører”, hvad du siger. Det kan også være, at du har lyst til at skrive et helt nyt brev - direkte til din mor og far – hvor du fortæller, hvordan du har det.
Jeg tænker også på, om du kunne have lyst til at foreslå dine forældre, at I begynder at lave lidt flere ting sammen – eller at I måske har lidt flere af de stunder, hvor du føler, at de er opmærksomme på dig og hører, hvad du siger. Det kan f.eks. være, at I alle sammen somme tider kan hjælpes ad med aftensmaden eller at I kan spille nogle spil eller gå ture sammen? Måske har du selv andre bud på aktiviteter, der kunne være hyggelige for jer at lave? Det kan også være, at dine forældre har nogle gode forslag til, hvad I kunne lave sammen.
Det er vigtigt, at dine forældre hører dig, for det kan være rigtig svært at gå og føle sig ensom, og det kan være noget, man bliver rigtig ked af. Så hvis du har mod på det, synes jeg, at det ville være så sejt af dig, hvis du kan finde mod til at tale med dine forældre eller skrive et brev til dem.
Hvis du slet ikke synes, at du har mod på det, vil jeg foreslå du taler med en anden voksen, som du er tryg ved. Det kan fx være en bedsteforælder, en lærer eller måske en venindes mor. Herved får du luft for dine tanker, og forhåbentlig kan den voksen, du vælger at tale med, hjælpe dig med at få talt med dine forældre, hvad tænker du om det?
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os igen – måske på chatten, hvor du kan skrive direkte med en rådgiver. Man kan også SMS’e til vores BørneTelefon eller ringe til den, hvis man har lyst til det. Vores nummer er 116 111, og det er helt gratis at ringe.
Vi vil meget gerne tale med dig, hvis du har lyst til det – også hvis du har brug for at tale lidt med nogen om, hvad der evt. kunne stå i et brev eller hvordan du kan få talt med dine forældre.
Jeg håber, du finder mod til at tale med dine forældre, så de kan se, hvor meget du savner dem og de kan blive bedre til at lytte til dig og I kan have lidt flere familie-hyggestunder sammen.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen