Kære 13-årig
Tak for dit brev. Jeg vil gerne give dig nogle forskellige ideer, som jeg håber, du kan bruge.
Ensomhed er en rigtig ubehagelig følelse. Jeg tænker, at du er et godt skridt på vejen til, at følelsen kan komme til at fylde mindre. Du gør jo noget, når du skriver brevet, og det er super fint.
Når man mærker ensomheden kan man få den tanke, at det kun har noget med en selv at gøre. Sådan behøver det ikke at være. Det kan være klassens problem og ikke bare dit problem alene. Der kan være andre fra din klasse, der føler det samme som dig, eller andre der er bange for at mærke ensomheden. De andre i klassen ser jo også, hvordan du sidder alene ved gyngerne, når de andre piger sidder ved fodboldbanen. De kan blive usikre på, om det også kan ske for dem.
Det er vigtigt, at lærerne hjælper jer med, at I alle sammen er en del af fællesskabet. Skolen handler ikke kun om at lære noget fagligt, det handler også om at føle sig tryg og som en del af fællesskabet. Ved dine lærere, at du føler dig ensom? Hvis de ikke allerede ved det, så er det super vigtigt, at du fortæller det. Og hvad med dine forældre – ved de det? De kan sikkert hjælpe dig med at få det fortalt til dine lærere. På mange skoler er der skole-hjem-samtaler her i efteråret. Du og dine forældre kan jo aftale, at I sammen vil fortælle det til lærerne. Dit brev forklarer på en rigtig fin måde, hvordan du har det. Hvis du har lyst, kan du vise dem brevet.
Du spørger i dit brev, om det er dig, der melder fra. Det kan være svært og sårbart at melde sig ind, hvis man er usikker på, om de andre egentlig vil én. Derfor kan det blive det man kan kalde en ond cirkel, hvor man ikke melder tør at melde sig, fordi bliver usikker på, om de vil én og så bliver man ikke en del af fællesskabet. Det kan være svært at bryde sådan en cirkel alene, og her kan dine lærere være til god hjælp. De kender både dig og de andre fra din klasse og de kan være med til at hjælpe at alle er med i fællesskabet. Det kan de gøre ved at planlægge undervisningen sådan, at du kommer til at tale med de andre piger eller ved at snakke med jer om, hvordan fællesskabet i jeres klasse er. De har helt sikkert mange ideer til, hvad de kan gøre.
Du skriver, at du ikke har nogen aftaler med pigerne. Jeg forstår dit brev sådan, at du egentlig gerne vil have aftaler med nogle af pigerne. Prøv at tænke på, hvem du allerhelst kunne tænke dig, at have en aftale med. Når du har fundet ud af det, så kan du prøve at nærme dig den pige. Du kan prøve at sætte dig ved siden af hende eller gå sammen med hende, når I er ude i frikvartererne.
Det kan også være noget du går til i fritiden, her er der også muligheder for at få veninder og venner. Hvis du ikke går til noget, så kunne det måske være en idé at finde noget, som interesserer dig? Hvis man har venner i fritiden, så kan også betyde, at du ikke føler dig så ensom, samtidig med, at de voksne i skolen støtter op omkring klassens fællesskaber.
Du har nu fået forskellige ideer til, hvad du kan gøre. Jeg håber, du kan bruge dem. Du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her er du også anonym.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
