Kære dig,
Hvor er det ærgerligt og ikke i orden, at du skal have det sådan i dit gymnasium. Godt at du har fået det fortalt til en lærer. Jeg håber, din lærer vender tilbage til dig, efter at have talt med de andre lærere. Jeg ved, at de på mange gymnasier har studievejledere, der fungerer som støtte til studerende, der går i klasser, hvor trivslen er dårlig.
Jeg har brug for at sige til dig, at det bestemt ikke er sikkert, at det har noget med dig at gøre. Men at du måske er endt i en klasse med en meget lukket klassekultur med faste grupper. Måske kender nogen hinanden fra efterskole eller folkeskolen? Det er ikke fordi, det ændrer på din situation, men sommetider kan det hjælpe at tænke, at det ikke er din skyld.
Hvis du kigger rundt i klassen på din klassekammerater, tror du så, der sidder nogen, der føler som dig, men ikke tør stå frem? Jeg tænker, at det måske kunne være en lille åbning for dig at prøve at skabe en kontakt der, der gør, at du som minimum kan føle dig tryg, når du kommer ind i klassen. Det er ikke sikkert, du finder dine venner og veninder i den klasse, som du er kommet i, men respekt til dig og din person skal der være.
Det kan være superhårdt socialt at starte i gymnasiet. Nu står man helt på egne ben og skal selv kæmpe sig ind i fællesskabet. Det falder for nogle rigtig nemt og for andre lidt sværere. Ofte er det dem, der taler mest og der ser ud til at have styr på alt ting. Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at man øver sig i at komme lidt frem med sine forslag, måske tage et initiativ til noget socialt, bage en kage til klassen, bakke op om andres forslag, forslå noget hyggeligt for klassen eller noget helt andet. Måske er der en eller to, som du kan nærme dig lidt mere og få talt lidt med dem eller spørge dem om de vil med på café, en dag. Jeg ved godt, at det for dig lige nu er en super svær opgave, men alt starter med tanken.
Måske har du ret i, at det er et skoleskift, der skal til, men før du beslutter dig helt, tænker jeg, at det er vigtigt, at du får talt med dine forældre. Det kan de ikke bestemme, men det at du får sat ord på, hvordan du har det, kan være med til, at du bliver mere klar over, hvad der skal til, for at du får det bedre. Et halvt år mere på den her måde kan være hårdt. Så jeg synes du skal holde fast i dit mod og få talt med dine forældre, studievejleder og læreren. Det er vigtigt at de ved, at du også tænker i skoleskift (eller måske klasseskift?)
Hvis du vælger at blive i din klasse, kunne det måske være en hjælp for dig, hvis du fandt en sport eller interesse, du var glad for, så du derigennem fik nogle andre unge at være sammen med. Det er helt naturligt at ville have veninder og kammerater på sin egen alder at hygge sig med. Hvis det ikke bliver dem i din klasse, du kommer til at blive venner med, så er det rart at vide, man har nogle venner uden for klassen.
Du kan også starte med at ringe eller skrive til BørneTelefonen 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen fra
BørneTelefonen
