Føler mig udenfor

Kære pige på 15 år,

Tusind tak for at dele dine tanker om, hvordan det føles for dig, at blive holdt udenfor fællesskabet. Det er ikke en spor rar oplevelse, at føle sig udenfor. Det er derfor rigtig godt tænkt, at åbne op og fortælle nogen om, hvor ked af det det gør dig. Det kan nemlig medføre nogle bekymringer og nogle følelser, som kan være rigtig hårde for dig at gå rundt med alene.

Jeg kan sagtens forstå at du bliver ked af det når dine veninder og venner er inviteret med til en fest, som du under normale omstændigheder også ville have været inviteret til, hvis det ikke var fordi din ekskæreste og dig havde slået op.

Jeg kan også godt forstå at du føler dig såret over, at du nu ikke skal med til denne fest som din ekskæreste holder. Det kan nemlig fremme en følelse af, at imens de andre er blevet valgt til, er du blevet  valgt fra. Derfor har du al god grund til at føle som du gør, og reagere som du gør. Du reagere nemlig, som langt de fleste unge og vokse vil gøre. Ved at blive enormt ked af det.

Du fortæller i brevet at du egentlig godt kan forstå, at du ikke er inviteret da I ikke længere snakker sammen. Det kan være en rigtig svær balancegang når man er gået fra at være kærester til ikke at have nogen kontakt med hinanden.

Derfor er det også frustrerende når man har samme vennegruppe, for hvad skal der nu ske i fremtiden? Du fortæller om de bekymringer du gør dig over, hvorvidt disse venner skal til at vælge side. Og hvad nu hvis de glemmer dig, og kun inviterer ham fra nu af?

Jeg bliver derfor nysgerrig på, hvordan din ekskæreste og dig kan sørge for, at de ikke skal vælge side mellem ham og dig? Gad vide, om du mon kan tage en snak med din ekskæreste om, hvordan I kan gøre det fremadrettet.

Måske hvis situationen var omvendt og det var ham der sad med dine følelser, at han ville kunne forstå din reaktion? Hvad tænker du mon om, at tage en snak med ham?

Jeg kan sagtens forstå, at du synes, at det er rigtig hårdt og at du er bange for ikke at blive inviteret i fremtiden. Det fortæller mig nemlig, at du som person er rigtig social og vægter venskaber enormt højt. Derfor er det også en meget forstående bekymring, som skal handles på.

Du fortæller i brevet, at det er første gang at du oplever denne følelse af at føle dig udenfor. Derfor tænker jeg også, at det kan føles enormt sårbart, fordi det er en uvant situation for dig at være i. Er det mon noget du kan genkende?

Men at du ikke plejer at have disse følelser, vidner også om at du har nogle rigtig gode venner som normalt sørger for, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Jeg bliver derfor lidt nysgerrig på, om du mon har overvejet at trække en af dine gode veninder eller venner til side og snakke med vedkommende om, hvordan du har det lige nu?

Måske de slet ikke ved, hvordan du tænker om ikke at blive inviteret med. Måske de faktisk tænker, at når det er din ekskæreste – ja så vil du måske egentlig helst blive væk.

Derfor tænker jeg, at det kan være rigtig hjælpsomt for dig at fortælle dem om dine tanker og tydeliggøre overfor dem, hvordan du har det. Hvad tænker du om den mulighed?

Jeg vil i hvert fald rigtig gerne bakke dig op i, at du fortjener at blive inddraget i fællesskabet og du fortjener, at blive set og lyttet til.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine forslag og vil overveje at snakke med både din ekskæreste og dine venner om, hvordan I kan løse denne situation så du ikke skal føle dig holdt udenfor. Jeg tror på, at du kan finde modet frem til at snakke med dem, ligesom du fandt modet frem til at skrive dette brev.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen