Kære pige på 15 år,
Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært – især når du oplever at du ellers går i en god klasse, hvor du endda har to tætte veninder. Du fortæller, at du har sagt til dem, at du føler dig udenfor, og det synes jeg er rigtig flot. Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med dem mens de var sammen eller hver for sig? Nogle gange tager man det mere alvorligt, hvis man har samtalen på tomandshånd. Derfor tænker jeg det måske ville kunne hjælpe dig bare at snakke med den ene af dem og fortælle hende, hvad du har fortalt mig.
Du skriver at de altid finder sammen under gruppearbejde i timerne. Det får mig til at tænke på, om der måske er nogle voksne, der kunne være med til at lave nogle blandede grupper i undervisningen engang imellem, så du samtidig får lov til ikke kun at vise dine veninder, men også andre i din klasse, hvor sød en pige, du egentlig er? På den måde kan det være at du også selv for øjnene op for andre i din klasse, som kunne være interessante i stedet for kun at fokusere på dine to veninder? Jeg tænker i hvert fald at det ville kunne få dig til at føle dig mindre udenfor.
Jeg bliver lidt bekymret for dig, når du fortæller at du cutter, når livet føles svært. Er det noget du har fortalt til en voksen? Jeg synes i hvert fald ikke du skal gå med det selv så måske du kan snakke med din mor eller far om det, eller måske en lærer, hvis du ikke allerede har fortalt dem det? Selvom det kan virke som en ”hurtig lindring” at cutte, løser det desværre ikke problemet. Det er derfor meget vigtigt, at du får hjælp og støtte til at finde andre måder at tackle de følelser og tanker som kan være svære.
Jeg forstår godt, at du gerne vil blive sammen med dine veninder, men kommer det til, at de altid vil vælge hinanden frem for dig, synes jeg virkelig du skal prøve at søge nye venskaber i klassen og evt. også uden for klassen. Godt nok kan dem fra parallelklassen ikke hjælpe dig i gruppearbejdet i timerne, men jeg er sikker på at du generelt vil føle dig mindre udenfor og få det bedre med dig selv, hvis du mærker, at nogen vil dig – uanset om det er i eller uden for klassen. Derfor tænker jeg, at du måske kan se om der er noget på skolen, som du kan melde dig til – det kan være skolefodbold, en teaterforestilling eller andet som du kunne have lyst til. Det vigtigste er bare, at du har lyst til at lave aktiviteten og forholder dig så åbent som muligt over for de nye mennesker. Hvis nogle af de nye bekendtskaber udvikler sig, kan de måske også føre dig sammen med andre fra klassen, fordi I får fælles venner eller være gode at have i frikvartererne. Det ene behøver jo ikke udelukke det andet, så selvom du får andre venner og veninder, kan du stadig godt vise dine to veninder, at du gerne vil dem, men også bare er for god til at sidde at vente på, at de kommer til dig – for det er du!
Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre. Du er også meget velkommen til at ringe til børnetelefonen på 116 111 eller kigge i vores Brevkasse for mere inspiration: https://www.bornetelefonen.dk/brevkassen#?filter=udenfor. Der er desværre rigtig mange unge, der skriver ind til Brevkassen, fordi de føler sig udenfor i skolen og i andre sammenhæng, og jeg håber på at svarene, vil kunne give dig endnu mere inspiration til, hvordan du kan tackle din situation.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
