Kære Pige på 12 år
Tak for dit brev! Jeg kan se, at du går med overvejelser om dit sociale liv, og hvordan du er sammen med andre. Det er faktisk rigtig flot at have så mange tanker om, hvordan man er sammen med andre. Det viser mig, at du har et godt overblik og er i stand til at se tingene lidt udefra. Jeg vil forsøge at komme med lidt tanker om din situation.
Du skriver, at du ikke udtrykker dine helt indre følelser, men mere er den der lytter og er glad og sjov. Du lyder for mig, som en rigtig god ven, men hvis du har behov for at snakke med nogen om dine følelser, så kan jeg godt forstå, at det kan være svært. Man kan komme til at have lidt faste “roller” i en venne-gruppe og dem kommer man tit til at sidde lidt fast i. Måske er der en af dine venner, som du tænker, ville være god til at lytte til dig også. Ham/hende kunne du måske lave en aftale med alene og fortælle, hvordan du har det. Giver det mon mening for dig?
Hvis ikke du har behovet for at tale om dine indre følelser, er der ingen der siger, at du skal det. Der er ingenting i vejen med at være den lyttende, glade og sjove. Alle typer – åbne som stille typer – er rare, at være sammen med på forskellige tidspunkter.
Du fortæller, at du godt kan føle dig ignoreret, at du græd rigtig meget på et tidspunkt og at du har mistet lysten til at være sammen med dine venner i fritiden. Som du selv skriver, kan det være hormonerne der provokerer. Der sker rigtig meget i kroppen og i hovedet på piger i din alder. Det betyder, at man godt kan blive lidt ekstra følsom. Det kan for eksempel føre til, at man græder mere eller får større behov for at være lidt mere alene. Det er med andre ord slet ikke unormalt at føle sådan som du gør.
Du skriver, at efter du har trukket dig lidt fra vennerne, så føler du dig ignoreret og ensom. Måske har de andre mærket, at du gerne ville være mere alene og så har de trukket sig lidt. Det er ikke sikkert, at de selv tænker over det, eller at de gør det, fordi de ikke vil være sammen med dig. Jeg tænker derfor på, om du måske kan snakke med en af dem om det? Fortælle ham/hende, at du har haft brug for at være lidt alene, men at du nu føler dig lidt ensom.
De fleste mennesker kender godt behovet for at være alene i en periode. Du kan sige, at du rigtig gerne vil se noget mere til dem, men at du har lidt svært ved at finde overskuddet. På den måde får du fortalt dem, at du gerne vil dem, men at du har svært ved at finde lysten til det. Hvis du har lyst kan du se en video på BørneTelefonen, der handler om ensomhed. Du finder den her: Ensom.
En måde at få lysten til det igen på, kan også være at finde en god balance i både at have dage, hvor man er alene og dage, hvor man er sammen med vennerne. På den måde får man en lille smule af begge dele. Du skal selvfølgelig ikke tvinges til at være sammen med nogen, hvis du ikke har lyst, så det kan være, at du skal se, hvad du har lyst til på den enkelte dag. Men måske kan du sige, at en hverdag kan du være sammen med vennerne efter skole, og de fire andre er du for dig selv – hvis det er en god balance for dig.
Du har været virkelig god til at fortælle om dine tanker og overvejelser. Jeg tænker, at det er den styrke, du skal bruge til at få beskrevet dine følelser for nogle andre også. Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du velkommen til at skrive igen eller ringe til os på 116111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
