Kære pige på 15 år,
Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os. Det er en stor styrke at sige til, når man har brug for hjælp.
Det er aldrig rart at føle sig ensom. Og det er aldrig rart at føle, man har mistet sin bedste veninde. Der er desværre mange unge, der ligesom dig kan opleve at føle sig ensomme. Ikke at det gør dit problem mindre, men så ved du, at du ikke er alene om at have det sådan.
Det kan være helt fantastisk at have en bedste veninde, som man føler, man kan betro sig til og snakke med alt om. Derfor kan jeg godt forstå, hvis du er ked af, at du ikke føler, I kan snakke så meget sammen længere. Det betyder nemlig bare, at det er et rigtigt godt venskab, som du ikke har lyst til at miste.
Du skriver, at du føler, din veninde ignorerer dig, når de andre i jeres vennegruppe er der. Det er aldrig rart at føle sig ignoreret. Hvis du har mod på det, kunne du jo prøve at hive hende til side en dag. Her kunne du fortælle hende, hvilke tanker du går rundt med. Måske kan du sige, at du faktisk ikke er sur, men at du i virkeligheden er ked af det. Måske er du ked af, at du føler, du er ved at miste hende? Du kan også prøve at vise hende dette brev, hvis det er lettere.
Du skriver også, at I tit er sammen i “vores vennegruppe”. Hvad ville der ske, hvis du prøvede at spørge en af de andre i gruppen, om de havde lyst til at lave noget sammen efter skole på et tidspunkt? Måske kunne der gemme sig et par ekstra gode venner i gruppen, som du slet ikke har været klar over, fordi du altid har været vant til at gå direkte til din bedste veninde? Det kan være, at det ville hjælpe på følelsen af ensomhed i skolen, at du har mere end én ven/veninde, som du føler, du kan snakke med.
Det kan også være, du kender nogle i de andre klasser eller uden for skolen til en fritidsaktivitet? Hvis din veninde bliver ved med at ignorere dig, når I er sammen med andre, så fortjener du jo i virkeligheden en bedre veninde. Selvom det kan være svært at tænke sådan, så er det jo vigtigt, at man husker at passe på sig selv, selvom man er gode veninder. Man skal ikke finde sig i alting.
Til sidst kunne det være, at du alligevel skulle prøve at snakke med dine forældre om din følelse af ensomhed. For det kan nogle gange gøre alting lidt lettere, hvis man bare har nogen at snakke med. Det kunne også være en søskende, tante eller en lærer, du føler dig tæt på.
Du kunne eventuelt vise dem dette brev, som på den måde kan gøre det nemmere at fortælle dem alt det, du føler, uden du risikerer at blive afbrudt. Du viser allerede stor handlekraft, idet du vælger at skrive herind. Det kan være, du kan bruge denne handlekraft til at tage det næste skridt, som måske endda kan bringe dig tættere på dine forældre/tante/lærer?
Jeg håber i hvert fald at alting føles lidt mere overskueligt nu. Ellers er du altid velkommen til at ringe på 116111, chatte eller SMS’e til BørneTelefonen. Held og lykke med det hele.
Kærlige hilsener BørneTelefonen