Kære du,Tak for dit brev, som på ingen måde er forvirrende. Jeg kan godt forstå, at du synes, det kan være svært at være dig. De fleste af os vil gerne være en del af de fællesskaber, som er omkring os. Vi har brug for at være sammen med nogen og føle, at vi betyder noget for andre. Så når du beskriver, at du føler dig usynlig, så forestiller jeg mig, at det kan det være en meget frustrerende følelse, for det er de færreste mennesker, som har lyst til at være usynlige. Du har i hvert fald ikke, kan jeg høre.Det lyder som om, du har forsøgt at få hjælp fra din lærer, men uden du oplever, at det gør den store forskel, og det er rigtig ærgerligt. Når man først beder om hjælp, har man også rigtig meget brug for at opleve, der så sker en forskel.Kunne det være en mulighed, at du og dine forældre talte med din lærer igen om, hvordan klassen fungerer, og lagde op til, at det er skolens ansvar at sørge for, at alle elever trives og føler sig med i et fællesskab? Kunne det være en idé at tale med jeres AKT-lærer? På mange skoler er de rigtig gode at tale med, så man dels får luft for sine frustrationer, men de er også gode til at få sat lidt handling på, så klassen for eksempel bliver bedre til at samarbejde eller mere rummelig overfor, at man kan være forskellige.Jeg tænker lidt, om det er alle pigerne i klassen, du føler dig udenfor? For nogen gange er der én gruppe af piger, og så er der måske fire–fem andre piger, som ikke er med i den gruppe og som måske alle går og sukker lidt efter en god veninde, men som ikke helt har set muligheden i så at slå sig sammen... Kunne der være en anden pige i klassen, som du kunne have lyst til at invitere med hjem eller lave noget sammen med? Der er nogle børn, som har deres bedste venner udenfor klassen, det kan være i parallelklassen, i klubben, naboen, kusinen eller hvis man for eksempel går til en sport, så kan det være én dér fra... Hvis du tænker hele vejen rundt om dit liv, er der så en eller flere piger, som du godt kunne tænke dig at være mere sammen med? For så kan du måske enten invitere hende hjem eller spørge om hun vil med i biografen eller noget tredje hyggeligt? Er der nogen, som du tænker kunne være en mulighed?Sådan som du beskriver dig selv og dine tanker, tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du enten taler med dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på, om hvordan det er at være dig. Som 12-årig kan man godt have perioder, hvor man synes ens venner er tåbelige, eller man kan føle sig lidt trist, men du fortæller, at du har haft det sådan i et år, så tænker jeg, at din periode har varet længe nok. Det må være tid til, at du får den gode hjælp nu, som kan støtte dig i at få det bedre både i forhold til dine venskaber og i forhold til dig selv. Når man oplever at have selvmordstanker og lave skade på sig selv, så kan man vælge at se det som et udtryk for, at ens bekymringer og problemer er blevet så store, at man ikke kan klare det selv. Det kan forstås som et tegn på, at der er voksne omkring dig, som skal tage noget af det ansvar, du i øjeblikket bærer rundt på. Hvis du synes, det er svært at komme i gang med en snak hvad enten det er dine forældre eller en anden voksen, så kan det være en god idé at vise dit brev til BørneBrevkassen og mit svar – det kan være med til at give en forståelse for, hvordan du har det.Til sidst får jeg lyst til at sige, at jeg er ked af at høre, at du mistede din bedste veninde, og det lyder til, at du ikke helt selv kan forstå, hvorfor hun lige pludselig ændrede sig... Er det rigtigt forstået? Desværre er det sådan nogle gange med venskaber, at man vokser i hver sin retning og kan føle, at man har mere til fælles med nogle andre. Men når det er sagt, så tænker jeg, at man altid skylder hinanden en forklaring og en mulighed for at spørge hinanden om, hvad der ændrede det – måske havde det hjulpet dig, hvis I havde kunne tale om det inden den oplevelse, hvor du løb hjem?Jeg håber, at du snart vil føle mere glæde i din dag,Bedste hilsner BørneBrevkassen