Brev

Føler mig meget alene

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit meget fine brev.

Det er utroligt, at du er kun er 12 år, for jeg synes at du er meget dygtig til at formulere dig og give udtryk for dine følelser. Jeg læser mig til, at det er rigtig svært at være dig for tiden, og at du har behov for at der er nogle voksne, der passer på dig og lytter til dine behov.

Jeg kan godt forstå, at det er vanskeligt at skulle forholde sig til, at dine forældre er sammen og så fra hinanden igen. Som ung behøver man en stabil base i sit liv, og det formår dine forældre ikke at give dig lige nu. Jeg kan godt forstå, at det påvirker dig og det er også helt naturligt, at det har konsekvenser for din skolegang. Man ved nemlig, at det er meget svært at lære og koncentrere sig når man ikke har det godt. Er der mon nogen der har lagt mærke til, at det er lidt svært at være dig for tiden? Jeg spørger, fordi jeg tænker, at det er vigtigt at du ikke går med alle disse tanker alene. Du nævner, at du tidligere har haft en psykolog, du var rigtig glad for. Hvad var det, hun kunne, og hvad er det du savner ved hende? Når du bliver opmærksom på det, kan du måske se, om der er nogen andre i dit liv der kan det samme. Måske en lærer, en vens forælder eller en moster? Det kan også være, at det kunne være en løsning for dig at begynde at gå til psykolog igen. Jeg ved, det kan være rigtig hårdt at starte forfra med en ny psykolog, men måske kunne det alligevel være værd at tale med dine forældre om.

I brevet nævner du også, at det er vanskeligt at være i skolen, og at du føler at du ikke rigtig har sande venner. Tilmed er du forelsket i din bedste ven, som ikke gengælder dine følelser. Lagt sammen med alt det andet der foregår i dit liv, kan jeg godt forstå at det hele kan føles svært og uoverskueligt. Måske du kan prøve at fortælle din ven, hvordan det føles at være dig lige nu og du har brug for hans venskab? Måske han har en sød far eller mor, som du også kunne snakke lidt med?

Jeg ved at du oplever at dine forældre ikke lytter. Når ens forældre har meget at kæmpe med, kan de have svært ved at se deres børns behov – men måske skal du alligevel prøve en gang til. Måske du kunne vise dit brev og mit svar?

Jeg ønsker dig alt det bedste

Med venlig hilsen

Børnetelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat