Kære pige.
Tak for dit brev , som du har sendt til BørneBrevkassen, det er godt, du skriver. Du beskriver en følelse af ensomhed i forhold til dine forældre, og også dine venner og efterlyser nogle forslag til, hvad du kan gøre for at komme ensomheden til livs...
Jeg tænker på, hvordan du mon har det i skolen? Jeg gætter på, at det kan være svært for dig at tage kontakt? Og jeg bliver nysgerrig på om du eventuelt kan komme i tanke om en situation, hvor du følte dig som en del af et fællesskab? Hvad skete der? Hvor var det henne? Hvem var det sammen med? - Kan du eventuelle bruge de erfaringer fremadrettet? (Tit kan man godt komme i tanker om nogle undtagelser, og hvis man har klaret noget en gang, så kan man sikkert også klare det igen...)
Er der mon nogen af dine klassekammerater, du kunne invitere hjem? Kunne det være en ide at invitere et par stykker? Det kan i nogen tilfælde være med til at snakken går godt. Eller er der noget du har særlig interesse for, du evt. kunne have lyst til at indvi dine kammerater i? Fx. en god film I kunne se, eller en tur i skoven?
Jeg tænker også på om du mon har nogle fritidsinteresser? Er der noget du holder særligt af at lave? Min erfaring siger mig, at det kan være en god måde at få venner på - når man har en fælles interesse. Det kan være alt muligt, lige fra fodbold til frimærkesamling, det afhænger af, hvad du kan lide at fortage dig?
Hvis du har mulighed for at komme på det lokale bibliotek, kan man som oftest få en oversigt over byens fritidstilbud, og ellers kan du også søge på internettet. Måske kunne en af dine store søskende hjælpe dig med at søge, hvis du synes det er lidt svært? Eller har du en lærer du er tryg ved, der kan være dig behjælpelig? Det kan også være der er en eller nogen fra din klasse der er medlem af en klub eller forening, du synes lyder interessant.
Du lyder som en meget hensynsfuld pige, og det er i mine øjne en rigtig god en kvalitet. Men jeg tænker også på om du får taget hensyn til dig selv, og dine egne behov? Det skulle jo gerne være sådan, at dine forældre har tid og overskud til både dig og dine store søskende. Kunne det være en mulighed at forslå en fælles aktivitet for jer alle sammen? Det kunne være en tur i skoven, lave mad sammen? Eller måske spørge resten af familien, om de har en god ide til, hvordan I kan skabe mere sammenhold?
Jeg kan godt høre, at det ikke ligger lige for, at snakke med dine forældre om det. Jeg kan alligevel ikke lade være med at spørge: Kunne det være en mulighed at få talt med dine forældre om den følelses af ensomhed du oplever, således de kan hjælpe dig lidt mere..? Jeg gætter på, de rigtig gerne vil hjælpe dig, hvis de ved hvordan du har det..? Hvis du er bekymret for, om de kommer til at føle sig som dårlige forældre, så kan du jo samtidig forsikre dem om, at du synes, der er rigtig gode forældre..?
Jeg tror også på, at en af dine lærer gerne vil være til hjælp med at håndtere de følelser, du oplever. Kan du mon komme i tanke om lærer du er tryg ved, og har lyst til at åbne dig for? Det er min fornemmelse at dine forældre til alle tider gerne vil lytte til dine behov, også selvom du har en fornemmelse af de ikke har tid. - Kunne du prøve at invitere dem til en snak om, hvordan du har det?
Du er naturligvis altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 111 116. Der er altid en voksen, der har tid til at lytte og tale med dig om de følelser og oplevelser du har. Måske kunne det være et sted for dig at starte..?
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
