Kære Pige på 16 årTak for dit fantastisk velskrevne brev, hvor du fortæller om følelsen af at skulle klare alting selv. Med "alting" tror jeg, du mener at vælge uddannelse og have gode venskabsrelationer. Oveni fortæller du, at du ville ønske, du havde fået den oprigtige støtte og hjælp fra dine forældre.Først vil jeg sige til dig, at du ikke er alene om at have det, som du beskriver. Der er rigtig mange på din alder (og yngre og ældre), der føler sig overvældet af alt det, man skal tage stilling til, når man er ung. Du skriver, at du har valgt 10. klasse efter sommerferien og selvom du antyder, at det var for at få dine forældres opmærksomhed (jeg håber ikke jeg har misforstået det!), er det måske slet ikke noget uklogt valg. Mange 10. klasseskoler har en lidt anden tilgang til skole og læring, end 0.-9. klasseskolerne og gymnasierne. Da 10. klasse er valgfrit, kan lærerne bedre lave anderledes forløb med eleverne, og mange elever føler, at de får en chance for at danne nye venskaber, og at der viser sig helt nye muligheder for at vise, hvad man kan – ikke mindst vise sig selv det. Dit brev viser mig, at du er en klog og dygtig pige med stor selvindsigt. Jeg gætter også på, at du er optaget af at gøre det "rigtige". Men "det rigtige" er jo netop det, der føles godt for den enkelte. Ved at give dig selv et "fri år" eller tænkepause, hvor det faglige kan træde lidt i baggrunden, kan du måske finde ro til at undersøge, hvad det "rigtige" er for netop dig? Det lyder så enkelt, men det er en proces, der skal have lidt tid. Jeg tror på, at du finder ind til det vigtige, hvis du giver det tid.Med hensyn til venskaber, er det jo noget, der bygges op. Men det ved du sikkert godt. Jo ældre vi bliver, jo mere indviklet kan det synes at finde venner. Du skrive, at du har oplevet, at dine veninder bare har "droppet" dig eller været falske overfor dig. Det lyder ikke som en rar følelse at sidde med, og jeg forstår godt, du synes det er svært at føle sig alene med den. Du skriver ikke, hvad "falskhed" betyder for dig. Jeg tillader mig derfor at gætte lidt. Måske har du været ude for at blive holdt udenfor eller ligefrem mobbet? Måske har du betroet dig til nogen, der så sagde betroelsen videre? Eller noget helt tredje? Du skriver også, at du ikke rigtig stoler på nogen. Det er en ret almindelig reaktion, når man er blevet skuffet nogle gange. Men det kræver mod at kaste sig ud i nye venskaber efter det. Jeg tror, du har modet og evnerne!Måske kan en ny start i 10. klasse være en god begyndelse på nye venskaber og give dig troen tilbage på, at du er én, der godt kan have venner?Det vil i hvert fald være en god tanke, du kan have med om dig selv, når du begynder i gymnasiet. Jeg tænker også på, om du går til noget i din fritid? Sport, en hobby eller et fritidsjob, hvor du møder andre på din alder. Det kan være en god indgang til nye venskaber at have noget at være sammen om. Du skriver, at dine forældre ikke ignorerer dig. Det glæder mig at læse det. Det viser mig, at der er en mulighed for at få "hul igennem" til dem. Jeg tror nemlig, det er vigtigt, at du får gjort dem helt klart, hvordan det er, du går og har det. Måske er dine forældre lige så forvirrede, som du er. Mange forældre har svært ved at overskue bl.a. uddannelsesvalg og regner med, at deres børn selv har styr på det, og at UU vejlederen hjælper med det hele. Sådan er det bare sjældent! Du fortæller, at du har rigtig meget brug for, at dine forældre engagerer sig i dine tanker og valg. Jeg gætter på, at de vil tage det alvorligt, hvis du fortæller dem alt det, som du så fint har udtrykt i dit brev. Jeg kender dig jo ikke personligt, men måske har du det sådan, at det er sværere for dig at få sagt helt præcist, hvordan du har det, end at skrive det. Hvordan ville det være for dig at vise dit brev og (måske) mit svar til dine forældre? Det ville give jer en fælles forståelse af, hvad der rører sig inden i dig, og måske gøre det lidt lettere at få taget hul på det, du gerne vil tale om. Under alle omstændigheder tror jeg, det er vigtigt, at du hurtigt får talt med nogen om dine tanker og din forvirring. Du skriver, at du har tilbragt nogle dage, alene, på dit værelse. "Alene" er der jo ikke, i sig selv, noget galt med. Det er, hvis "alene" kombineres med "tristhed", at det kan føles slemt. Derfor er det vigtigt, at du får talt med nogen, inden tristheden får bidt sig for godt fast i dig, og du mister balancen.Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for at vende dine tanker med en dygtig rådgiver og øve dig, inden du taler med nogen, du kender. Det er anonymt og gratis at ringe på 116 111.Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din søgen efter det, der er både "rigtigt" og "vigtigt"!Kærlig hilsen BørneBrevkassen
