Kære dig
Tak for dit brev. Du er enormt god til at beskrive hvordan det føles at være dig og få sat ord på den ensomhed som du mærker. Jeg kan godt forstå, at du synes det hele er lidt svært og jeg er glad for at du beder om hjælp. Det er første skridt mod at få det bedre.
Du beskriver flere dilemmaer, men beder mest af alt om hjælp til hvordan du kan få din mors opmærksomhed. Derfor har jeg valgt at have mest fokus på netop dette. Men jeg får alligevel lyst til at nævne, at jeg synes det er flot at du har mærket efter og lige nu truffet et valg om ikke at ville se din far, da han drikker og er fuld i dit nærvær. Du har garanteret haft rigtig svært ved at beslutte dig for at sende ham dette brev, men jeg synes det viser en styrke, at du alligevel har fortalt ham hvordan du har det. Flot klaret! At din lillesøster stadig har lyst til at se ham, har hun nok sine egne grunde til og jeg tænker ikke at i behøver at være enige.
Du skriver det ikke direkte, men føler du at hendes valg om at se jeres far, er en afvisning af dig? Måske har du virkelig svært ved at forstå hendes valg og føler dig alene? Jeg ville ønske, at du i stedet for måske at se det som en afvisning af dig, så kunne vælge at se det som, at I er forskellige og har forskellige følelser - og derfor træffer forskellige valg?
Jeg kommer til at tænke på om du mon har nogen du kan tale med om skilsmissen, at din far drikker, og at du føler dig overset af din mor? Det kan f.eks. være en god veninde, et familiemedlem eller måske en lærer på skolen du føler dig tryg ved? Måske denne voksen også vil kunne hjælpe dig med at få denne vigtige snak med din mor.
Du skriver at du vil gøre alt for at din mor lægger mærke til dig, betyder det mon at du allerede har prøvet forskellige måder? En måde, som du allerede har prøvet før med din far, kan jo netop være at skrive et brev til hende. Det giver hende mulighed for i ro og mag at læse, præcis hvordan du har det og hvor meget du savner hende og følelsen af at være elsket. Du kan også sagtens vise hende det brev du har skrevet herind og mit svar måske. Heri beskriver du meget præcist hvad du føler og savner.
Jeg har hørt fra andre børn, at de også kan have det rigtig svært, når ens far eller mor får en kæreste, som man ikke så godt kan lide. Jeg ved at andre har haft gavn at at tale sammen om at det er svært at føle at kæresten er 1. prioritet. Måske kunne du foreslå, at din mor og dig indimellem lavede ting sammen bare jer to. Og måske få en god snak om, at når nu hun har besluttet at han skal være i hendes liv, hvordan kan det så statig være rart for dig og hvordan kan du føle at du igen er vigtig i hendes liv. Ville du have mod på sådan en samtale igen?
Lige nu virker det til din mor er rigtig forelsket i hendes kæreste og når mennesker er forelskede, kan det komme til at virke som om de kun interesserer sig for dem. Jeg er helt sikker på din mor elsker dig højt og det er så flot du har prøvet at tale med hende om de tanker du går med. Det er bestemt ikke rart, hvis du får følelsen af at hun bliver fornærmet eller skuffet og jeg får en fornemmelse af at hun ikke er klar over hvor svært du synes det er lige nu. Jeg tænker din mor har et ønske om at du og din søster også skal kunne lide hendes kæreste og derfor kan virke skuffet, når du har prøvet at tale med hende? Men hun er den voksne og den der skal lytte, trøste og støtte dig og også gerne sikre at der bliver en god stemning hjemme hos jer, også når hendes kæreste er der. Derfor kan du også foreslå mor, at I prøver at lave nogle hyggelige ting sammen alle fire: dig, mor, hendes kæreste og din lillesøster, det kunne fx være lave mad sammen, gå en tur, spille spil eller måske hygge med en god film sammen, vil du mon give dette forslag en chance?
Jeg håber du kan bruge din styrke på, at få fortalt til nogen om dine følelser og få snakket med din mor på den eller anden måde. Hvis du sidder tilbage og har brug for at tale mere om det hele, så er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111.
Ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
