Føler at jeg skal være perfekt

Kære pige på 13 år.

Det er nemt at finde hoved og hale i det, du skriver. Og det er nemt at forstå, at du synes, at der er mange ting, der er svære.

Du er i tvivl om de andre i klassen rigtig vil dig, du er bange for at skuffe dine forældre, du dømmer dig selv for den mindste fejl. Det er vildt hårdt at have det på den måde.  Den usikkerhed skal du have hjælp til at styre. Du skriver, at du har lidt af ADD, stress og angst. Jeg bliver i tvivl om, om du har fået disse diagnoser hos en psykiater, eller om det er noget du selv tænker, at du har haft. Hvis du har fået diagnoserne, har du mon så været i behandling for noget af det? Det er i hvert fald rigtig vigtigt at blive behandlet for både stress og angst - det er ikke noget, man selv skal klare.

Det gælder også de andre ting, du fortæller om: Du skal ikke klare det alene! Du skal have hjælp til at få snakket alle de ting igennem. Så de voksne omkring dig kan hjælpe dig godt ind i fællesskabet. Det er super sejt, at du har skrevet ind. På den måde har du selv taget et skridt i retning af, at få gjort noget ved tankerne og din situationen.

Jeg synes, at dine lærere og forældre skal hjælpe dig med at komme godt tilbage i skolen og fællesskabet. Dine lærere kan tage det op i skolen, så der bliver talt om fællesskabet og venskaber i klassen. Måske kan du og dine forældre tale eller skrive til din klasselærer, at der er brug for at læreren gør noget aktivt for den trivsel i klassen.

Dine forældre kan måske også støtte dig i at få venskaber i klassen. Det kan være at invitere nogen med hjem fra klassen. Eller finde på andre ting, du og andre fra klassen kan lave sammen. Vil der være noget I kan hjælpes ad med?

Har du mon fortalt dine forældre, at du har det svært? Måske synes du det er svært at snakke med dine forældre, fordi du så gerne vil have, at de bliver stolte af dig. Men måske bliver de netop stolte af dig, fordi du er så god til at sætte ord på de ting, der er svære. Det er måske også en mulighed, at du snakker med en anden voksen, som du har tillid til. Så kan du fortælle om de ting, du er så ked af. 

Jeg vil sige til dig, at det er hårdt at leve med en kroniske sygdom, sådan som du gør. Det kan nemt gå ud over humør og ens selvværd. Du har været væk fra din klasse i et halvt år, og skal nu finde ind i klassens fællesskab igen. Jeg håber, at dine lærere er klar over, at det altså ikke bare er så nemt, og at de hjælper dig med at komme ind i gruppen igen. Ellers kunne du måske vise dem dette brev, så I kan komme i gang med at snakke lidt om, hvad der skal til, for at du kan få det bedre i klassen.

Jeg håber, du har mod på at gå videre med disse ting, så du kan få hjælp til at få det bedre.

De bedste ønsker og hilsner fra BørneTelefonen.