Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

føler at alle hader mig

hej
jeg har det svært i min klasse det er som om at alle hader mig. der en fra min klasse som altid har hadet mig. hun fotæler alle løjne om mig . så hvis jeg gerne vil være sammen med nogen går de altid væk og inorerer mig jeg havde en ven som gik væk fra mig og fandt nogen andre. så jeg ved ikke om jeg skal skifte klasse. kh pige 12 år

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Godt du skriver for at få hjælp. Jeg synes det er sejt, og virkelig modigt, at du skriver ind til brevkassen.

Jeg får en fornemmelse fra dit brev, at det hele med klassen og den pige fra klassen, som går og lyver om dig, er så uoverskuelig og svær at være i, og hårdt for dig når  du også bliver ignoreret af de andre når du opsøger dem.

Jeg vil selv have en følelse af at blive mobbet, hvis jeg var dig. Det er bestemt ikke i orden det som dine klassekammerater gør og lige meget hvordan mobning foregår og hvad der bliver sagt, så bliver man ked af det og derfor skal det stoppes.

Når man, som du, bliver mobbet kan man fuldstændig miste troen på, at det nogensinde vil stoppe, og jeg gætter på at du håber på, ved at skifte klasse at det stopper og at du finde nye venner? Det forstår jeg godt.

Du har fundet styrke og mod til at skrive herind til mig, SEJT!, så jeg tænker om du måske også kunne have mod på at tale med dine forældre eller din klasselærer om mobningen i klassen?

Det skal du ikke stå med alene med – Det er de voksne som skal hjælpe dig.

Det kræver mod at fortælle hvordan du har det og vise sine følelser, og nogle gange ved de voksne  slet ikke hvor slemt det står til, så ved at du fortæller dem hvad du oplever og føler,  kan du åbne deres øjne overfor din situation i klassen.

Din klasselærer eller en anden lærer på skolen, skal hjælpe dig så du føler dig tryg ved, at gå i skolen. Det kan lærens ansvar.

Er det svært selv at at få sagt til din lærer kan du måske få hjælp af dine forældre til at kontakte læreren?

Dine forældre kunne måske starte med at arrangere et møde med din klasselærer, og snakke sammen om en mulig løsning for at få stoppet mobningen. Din klasselærer har pligt til at få mobningen stoppet.

Alle skoler i Danmark skal have en antimobbestrategi. Det betyder, at skolen skal have en plan for, hvad de gør for at undgå og stoppe  mobning.

Er det hele meget svært at få sagt, må du meget gerne vise dem mit svar så de bedre forstår dig og kan hjælpe dig?

Jeg sætter et link på til dig – (og måske dine forældre) så du kan se hvordan skolen skal hjælpe dig med at få stoppet mobningen.

https://bornetelefonen.dk/mobning/rettigheder-mobning/

Hvis du føler, at du har brug for at tale mere om din situation før du beder dine forældre eller klasselærer om hjælp er du ALTID meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116 111 eller logge på ”BørneChatten”.

Du kan også  finde breve og svar til andre unge som har/har haft problemer med mobning inde på BørneBrevkassen, nogle børn og unge finder dette meget hjælpsomt.

Kærlig hilsen Børnetelefonen

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat