Brev

Følelsen har ramt mig.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Du har rigtig mange gode tanker og overvejelser. Jeg kan læse i dit brev, at du allerede selv har gode ideer til, hvordan du kan ændre på dit liv, så det bliver mere, som du ønsker.

Du spørger i starten af dit brev, om det bare ligger til dig at være ensom. Det er meget forskelligt, hvor social man er. Nogen mennesker har et stort behov for at være sociale og andre har det bedre, hvis de bruger mere tid alene. Begge dele er fuldstændig almindeligt. Mange oplever også, at behovet at være social (eller for sig selv) kan ændre sig med tiden.

Der er en stor forskel på at være alene og at være ensom. Ensomhed kan føles rigtig ubehageligt. Måske bliver man ked af det eller føler sig tom inden i. Kender du mon den følelse?

Man behøver dog ikke at være ensom, fordi man godt kan lide at være alene. Det at være alene kan for de fleste være utrolig vigtigt. Her kan man få lidt ro og genopladet batterierne. Derfor kan det måske hjælpe dig at huske, at det at kunne være alene med sig selv er en rigtig god kvalitet at have.

Når man går med tanker om ensomhed, så kan det være rigtig rart at tale med nogen om det. Måske har du en god veninde, en forælder eller en lærer, som du kan tale med? Det kan være rart at tale med andre om tankerne.

De aller-fleste mennesker kender til ensomhed – også selvom de måske ikke siger det højt. I løbet af et liv, vil der altid være perioder med ensomhed. Derfor er det klogt at finde strategier, der kan hjælpe en ind i fællesskab og relationer igen. Præcis som du har gjort.

Du har sat dig nogen mål efter ferien. Det er nogen rigtige gode mål, du har sat dig! Det at kaste sig ud i noget nyt og møde nye mennesker kan give meget glæde og nye venskaber.

Jeg ønsker dig held og lykke med det. Hvis du har brug for flere råd eller vejledning, så er du velkommen til at skrive eller ringe på 111116.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat