Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fest som jeg ikke er inviteret til

Kære børnetelefon,

som der står på overskriften er jeg ikke inviteret til en fest.

Der er også andre i min klasse som ikke er inviteret til festen, men kun 8 elever ud af 22 elever i klassen. Og de 8 elever er det man kalder ” nørder” eller ” de underlige i klassen”. Det eneste jeg er glad for i denne situation er, er der er flere personer i situation. så det ikke er kun mig.

Det er en pige i min klasse som holder festen. Jeg plejer hvet tirsdag af gå med min hund sammen med pigen og hendes hund. Så jeg forstår ikke at jeg ikke er inviteret til festen og jeg er en af hendes veninder, jeg ved godt jeg lyder lidt arrogant. Eller tror jeg måske ikke alligevel jeg er en af hendes veninder. Og det ville jeg heller ikke mere.

I tænker nok at hvordan jeg ved det at de ” populære” holder en fest. Det forgik sådan at der er nogle søde ” populære” som tænker på os ” nørder ” de sagde at de ” populære ” skulle holde fest en lørdag, og den lørdag er på min fødselsdag, Kristenhimmelfart. jeg tror ikke at jeg blev inviteret begrund af min fødselsdag. der var jo flere elever som ikke blev inviteret til den fest.

Jeg hader bare den pige der holder festen, hver gang jeg bare ser på hende har jeg lyst til at slå hende i fjæset eller svare igen. Og jeg kan godt finde på det i virkeligheden, men en af mine bedste venner som heller ikke er inviterret, siger at man skal bare glemme det og de er bare nogle fjolser. Og hun har selvfølgelig ret. Men jeg har det bare så dårligt at den populære pige bare kan gøre det og vinde.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret og ked af det over, at du ikke er inviteret til festen hos pigen, når nu I plejer at gå tur sammen med jeres hunde.

Jeg synes bestemt ikke, at du er arrogant, fordi du troede, at I var venner. Venskab er en svær størrelse, for hvad er venskab og hvornår er man venner? Jeg er sikker på, at hvis du spørger alle i klassen, så vil du få mange forskellige svar.

Nu er det noget tid siden, at du har skrevet herind. Og dagen, hvor festen var, har nok allerede været der. Så på den måde, er svaret desværre lidt forsinket. Men måske kan du alligevel bruge det og få nogle idéer.

Pigen har ikke inviteret dig til festen, og det hader du hende for. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Der kan være mange tanker og følelser i det. F.eks. at man ikke føler sig god nok, at man bliver nervøs for, at man ikke er populær nok, eller ikke er interessant nok.

Og så er det bare aldrig rart, at føle at man står uden for fællesskabet, uden helt at vide hvorfor. 

Jeg tænker egentlig heller ikke, at det er helt i orden, at der var så mange i klassen der ikke blev inviteret. Når man går i en klasse, så har alle et ansvar for, at der er et godt fællesskab. Det skal de voksne også hjælpe til med. Har I mon talt med nogen voksne om det? En lærer, eller nogle forældre? Ofte er der nogle regler i klasserne, om at man inviterer alle. Eller at man i hvert fald giver en god grund, hvis ikke man gør. Så man ikke står alene med sine tanker og bliver i tvivl om grundene. 

Din bedste veninde siger, at I bare skulle glemme det, og at de andre er nogle fjolser. Måske blev hun også såret over, ikke at blive inviteret? Jeg tænker, at det vil være godt, at tage endnu en snak med din veninde og måske nogle af de andre, der ikke var med til festen. Måske kan I alle sammen, stå sammen om at tage det op i klassen? 

Jeg er sikker på, at du er en dejlig veninde. Jeg kan læse ud af brevet, at for dig er venskaber vigtige, og du kan være glad og stolt over, at dine venskaber er betydningsfulde. 

Jeg håber, at du have en dejlig fødselsdag og at der er kommet lidt bedre stemning i klassen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat