Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

familie problemer

hej

mine forældre er skilt. de har været skilt i 6-7 år

min far har fået en ny kone og min mor skal snart giftes.
jeg har 2 bonus søskende hos min mor og 3 bonus hos min far plus 2 halve. jeg har også en en rigtig lillebror. så når jeg er hos min far er jeg den ældste ud af 7 børn.

jeg har det rigtig svært hjemme hos min far.
for når jeg er der er jeg alene.
jeg er ikke rigtig med i familen og sådan.

så jeg er tit hjemme hos min mor i stedet
men her forleden fortalte hun mig at hun har ikke lyst til jeg er hjemme hos hende så tit.

så nu ved jeg ik rigtig hvor jeg skal være. jeg har mest af alt bare lyst til at forsvinde.

her de sidste par uger har jeg fået rigtig meget skældud fordi jeg ikke har overholdt nogle aftaler. og det forstår jeg også godt men det er bare som om at jeg ikke kan gøre det godt igen
jeg prøver hele tiden også går det bare galt.

jeg har det rigtig skidt og håber i vil hjælpe mig.
kh ……

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det lyder som om, at du har en masse du tænker på i øjeblikket. Der er mange mennesker omkring dig, og meget du skal forholde dig til. Rigtig mange oplever at en skilsmisse er svær, og jeg kan sagtens forstå, at du har brug for at tale om det. Derfor er det så godt, at du valgte at skrive til os.

Jeg vil starte med at sige, at du ikke skal føle dig som den skyldige i den situation du er i. Du har fuldstændig ret til at have de følelser du har, omkring din plads i din fars nye familie, og din plads hjemme hos din mor. Og du skal vide, at det er dine forældres ansvar, at du har det godt og trygt i begge hjem - det har du ret til at have. Selvom du er den ældste, så er du stadig deres datter og du har brug deres støtte. Det er nemlig ikke nemt at være den ældste, med mange små søskende.

Jeg tænker på, om dine forældre forstår, hvordan du har det? Hvis du føler dig klar til det, vil jeg foreslå at du prøver at tage en snak med din mor og far - måske kan I endda sætte jer sammen alle tre.  Måske kan du skrive et brev eller sms til dem begge, hvor du skriver om hvordan du har det og det du ønsker kan blive bedre. På den måde kan det måske være nemmere for dine forældre at forstå, hvordan dit liv ser ud hos dem begge, og undgå misforståelser.

Måske har din mor misforstået noget, når hun siger at hun synes, du skal være mere hos din far? Måske ved hun ikke helt hvordan du har det? Måske kan du fortælle dem at du føler dig lidt udenfor hos din far, og derfor søger mere hjem til din mor. For det er en helt naturlig og forståelig reaktion.

Hvis du har lyst kan du vise dine forældre det her brev? Det kunne også være en måde at fortælle dem om dine følelser. 

Det kan også være en mulighed at snakke med dine bedsteforældre om det, hvis du har det godt med det? Eller måske din lillebror, eller en af dine bonussøskende - måske har de nogle af de samme tanker? 

Du fortæller, at du prøver at gøre det godt, men desværre samtidig får skældud. Jeg synes du lyder som en følsom og betænksom pige, der gør sit bedste. At du skriver herind, viser mig også at du gerne vil gøre hvad du kan, for at få det bedre. Det synes jeg er rigtig flot af dig. Det kan også være en idé at snakke med en af dine lærere om, hvordan du går og har det. Din lærer kan jo også hjælpe med at snakke med dine forældre om, at du ikke trives.

Jeg håber mit svar kan give dig mod på at få talt lidt ud om dine følelser.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat