Kære pige på 15
Du skriver, at I har fundet ud af, at du egentlig føler en form for social angst. Du skriver, at du er meget genert. Det er godt, at I har talt om det i familien.
Når jeg læser dit brev kan jeg se, at du er god til at formulere dig i hovedet – og har mange helt forståelige tanker. Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at du aldrig får sagt højt, der skal siges.
Den slags angst kan føles tydeligere, jo mere man ‘beskytter sig selv’. Når man holder sig væk fra det svære, så kan angsten risikere at vokse. Du tænker også, at du bliver ‘sat af’ – og er bange for at komme bagud. Jeg tænker ikke, at det er en god ide, at blive hjemme fra skole.
Du skriver: Jeg har i lang tid ikke følt nogen glæde i mit liv. Jeg hader min storebror og mine forældre prøver at hjælpe mig men alligevel ikke. Føler ingen støtte hos nogen, hverken venner eller familie.
Jeg tænker på, om din familie egentlig helt forstår dig og ser dig. Du lyder som om, at du godt kan bruge nogle andre, du kan tale med.
Det kan være en god unge-psykolog. Men det kræver, at du tør åbne dig for en voksen, der kan vise dig videre til psykologen. En mulighed kan være at tage fat i din lærer. Det kan også være en rigtig god ide at tage forbi lægen. Ville du turde det?
Måske er du ikke helt parat til det? Så kan du prøve at tage fat i Headspace Der kan du tale med den samme rådgiver flere gange. Du kan også ringe til os – så kan du ‘øve’ dig på at tale med os. Jeg ved fra andre unge, at det kan godt at øve sig på at tale om genertheden.
Måske kan du ligefrem give dig selv den udfordring, at du skal turde ringe til os? Vi kan tale med dig om det ‘at være bange for at gå ud af folkeskolen’…Mange andre unge jeg har talt med, har det på samme måde. Det kan være rart at tænke på, at man ikke er den eneste, der har de tanker.
Det kan tyde på, at du skal hjælpe dine forældre lidt, med at forstå noget mere af det, du siger. De tænker bare:’ …at det ikke er noget særligt’. Men det er jo lige det, det er! Du har det ikke godt!
De har brug for hjælp, til at forstå dig. Kan du skrive et brev til dem? For du skriver godt! Prøv i første omgang at skrive et udkast. Du behøver ikke sende det, før du er helt tilfreds. Det skal måske lige ligge et par dage, så du kan genlæse det og forbedre det. Når du er tilfreds og parat, kan du måske prøve at sende det til din mor (hvis det er hende, du taler bedst med).
Hvis dette ikke hjælper, som vi har regnet med – så kontakt os igen. Så må vi tale mere om, hvad vi kan gøre. Vi må sammen få flere og andre ideer, der kan hjælpe dig videre.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
