Brev

Er mine BFFér stadig mine BFFér

Hej pige på 13 her. Mine BFFér og jeg havde lavet en gruppe på snap chat, da vi havde lavet gruppen og der var gået et stykke tid, kom der en af mine andre gode veninder ind i gruppen og det var enlig okay for mig så det var intet problem der, Intel de begynde og endnu reger mig og forlod gruppen. De lavede en ny gruppe der hed ” Vi HADER ****** ” . Jeg blev selvfølgelig ked af det men holde masken så de ikke vidste det.
Hvad skal jeg gøre??

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Det lyder rigtigt ubehageligt, når man på den måde bliver ignoreret og holdt udenfor. Det er slet ikke i orden, at dine BFFér gør sådan overfor dig. Du har nemlig selv været en rigtig god veninde ved at lade din veninde komme med i gruppen.

Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det. Og jeg kan også godt forstå, hvorfor du prøvede at skjule det. Men samtidig synes jeg også, at det altid er helt OK at vise, når man bliver ked af det over noget, andre siger eller gør. Nogle gange kommer man nemlig til at behandle andre dårligt, uden at man tænker over, at de kan blive kede af det. Jeg ved naturligvis ikke, om det er sådan med dine BFFér. Men hvis du viser dem eller siger, at du bliver ked af det, får de en mulighed for at stoppe det, de har gang i.

Nogle gange er der også brug for hjælp fra en voksen til at løse konflikter. Og selvom dine BFFér og dig ikke er små længere, kan I stadig godt have brug for hjælp for at få det snakket igennem og finde en god løsning sammen. Måske kunne du få hjælp af en dine lærere i skolen, som kunne snakke med jer og hjælpe jer til at få det godt med hinanden igen?

Måske kunne det også være godt at snakke med dine forældre om det her? Så kan dine forældre nemmere støtte dig derhjemme og nemmere forstå, hvis du bliver sur eller ked af noget, du ikke plejer blive sur over eller ked af.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover – og håber, at dine BFFér og dig kan få noget hjælp, så I kan få det rart sammen igen. Jeg har snakket med andre børn og unge, der har oplevet noget lignende. Og de har fortalt mig, at det ofte viser sig at handle om en misforståelse.

At nogen måske bare har misforstået noget, andre har sagt eller gjort. Og når man får hjælp af en voksen til at få snakket sammen, kan det hele blive opklaret, så man igen kan blive gode venner. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat