Er jeg skør eller bare et offer? Og hvad er værst?
Hej BørneBrevkassen.
Det er ekstremt mærkeligt at rulle ned gennem alle jeres breve og svar. Store problemer, små problemer, vigtige spørgsmål, spørgsmål hvor det at gemme ID’en ikke virker vigtigt. Men alle forskellige og alle relevante for en eller anden derude.
Så jeg rullede igennem og det jeg fandt ud af er at de næsten alle har én ting til fælles. De er alle skrevet af børn. Mindre børn. 10-14 år. Og det får mig så til at tænke. Hvorfor gjorde jeg det ikke dengang?
For når jeg sådan ruller igennem brevene og prøver at finde nogen med mit problem så kan jeg ikke rigtig finde det. Men hvad er chancen også lige for at finde en anden hvis far bankede ens mor synder og sammen foran en, forlod en i flere uger for så at komme tilbage fuld og andre gange ædru, men altid klar til endnu et forsøg på “familie”.
Og hvor mange har en mor der efter 10 år er stærk nok til at forlade ham og 2 år senere hjælpe sin datter med at forlade ham. Hvor mange ender med at blive forrådt af den mor, som var dit eneste normalbegreb, da hun begynder at slå dig hver evig eneste gang afmagtheden meldte sig.
Hvor mange møder først deres søster efter 10 års seperation og finder ud af hun har personligheds problemer og PTSD. Hvor mange begynder at høre stemmer når de er alene, se døde dyr i køkkenet og mennesker de aldrig har set før. Og hvor mange fortæller det til ingen indtil den dag hvor de fortryder, bryder sammen og smider det hele ind i en stor bunke lort af en besked, som de derefter sender til Børnetelefonen, for mor er ude og rejse og søstrene er også ude.
Og hvor mange gør det i håb om at bare nogen, en eller anden, ville fortælle en at alt dette er helt okay og at jeg ikke skal være alene længere?
Jeg er en pige på 16, næsten 17, og jeg håber i finder tid til at svare på min bunke lort.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.