Brev

Er jeg skør eller bare et offer? Og hvad er værst?

Hej BørneBrevkassen.

Det er ekstremt mærkeligt at rulle ned gennem alle jeres breve og svar. Store problemer, små problemer, vigtige spørgsmål, spørgsmål hvor det at gemme ID’en ikke virker vigtigt. Men alle forskellige og alle relevante for en eller anden derude.

Så jeg rullede igennem og det jeg fandt ud af er at de næsten alle har én ting til fælles. De er alle skrevet af børn. Mindre børn. 10-14 år. Og det får mig så til at tænke. Hvorfor gjorde jeg det ikke dengang?

For når jeg sådan ruller igennem brevene og prøver at finde nogen med mit problem så kan jeg ikke rigtig finde det. Men hvad er chancen også lige for at finde en anden hvis far bankede ens mor synder og sammen foran en, forlod en i flere uger for så at komme tilbage fuld og andre gange ædru, men altid klar til endnu et forsøg på “familie”.

Og hvor mange har en mor der efter 10 år er stærk nok til at forlade ham og 2 år senere hjælpe sin datter med at forlade ham. Hvor mange ender med at blive forrådt af den mor, som var dit eneste normalbegreb, da hun begynder at slå dig hver evig eneste gang afmagtheden meldte sig.

Hvor mange møder først deres søster efter 10 års seperation og finder ud af hun har personligheds problemer og PTSD. Hvor mange begynder at høre stemmer når de er alene, se døde dyr i køkkenet og mennesker de aldrig har set før. Og hvor mange fortæller det til ingen indtil den dag hvor de fortryder, bryder sammen og smider det hele ind i en stor bunke lort af en besked, som de derefter sender til Børnetelefonen, for mor er ude og rejse og søstrene er også ude.

Og hvor mange gør det i håb om at bare nogen, en eller anden, ville fortælle en at alt dette er helt okay og at jeg ikke skal være alene længere?

Jeg er en pige på 16, næsten 17, og jeg håber i finder tid til at svare på min bunke lort.

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige pige.

Tusind tak for dit brev. Som du skriver så får vi mange forskellige breve, med mange forskellige spørgsmål og problemstillinger.
Når du ikke finder breve med samme problemstilling som din, så tror jeg at det skyldes, at mange af dem som oplever det samme, som du har oplevet, er dem som ringer eller bruger chatten på BørneTelefonen. Mange gange fordi at det er mere akut for dem eller godt at være i dialog om de ting, der er sket og mulighed for at få snakket om tingene eller få hjælp til at komme hjemmefra.

Da jeg læste dit brev og om de oplevelser du har været ude for, så kan jeg genkende meget af det, fra de samtaler jeg har haft på telefonen eller chatten.
Jeg synes, at det lyder som en rigtig hård barndom du har haft og tænker at det er godt, at du endelig fik mod på, at få skrevet dine tanker ned og sendt dem til os.
Jeg tænker også på, at det at du ikke har fortalt det til nogen før, gør at du har gået rundt med alt dette helt alene, og at du derfor ikke har fået delt og fået mulighed for at få talt om det og bearbejdet dine oplevelser. Det tror jeg vil være et godt og modigt skridt at tage.

Du fortæller, at din søster har fået personlighedsforstyrrelser og PTSD, jeg går ud fra at hun også har haft voldsomme oplevelser med jeres forældre. Man kan nemlig godt udvikle nogle psykiske lidelser efter sådanne oplevelser. Det er ikke alle der gør det, men man bliver meget påvirket af sådanne oplevelser. Det at du er begyndt at høre stemmer, se døde dyr og mennesker, du ikke har set før, kan være reaktioner på, at du har været udsat for meget stress gennem længere tid. Jeg vil lige fortælle dig, at det er helt normalt at få sådanne reaktioner. Men det er selvfølgelig ikke sådan man skal have det, og det har man brug for at få hjælp til at komme af med.
Derfor håber jeg, at du også vil have mod på, at snakke med nogen om det. Jeg tænker på, at du i første omgang kan fortælle disse ting til din læge, så lægen kan henvise dig til en psykolog. Det er nemlig vigtigt, at få sat ord på alle de tanker og oplevelser du har haft - det tænker jeg, at en psykolog vil være god til.

Jeg kunne også håbe, at du en dag også vil få mod på at ringe eller skrive ind til os - for måske har mit svar hjulpet en lille smule på, at du ikke føler dig helt alene. Det er i hvert fald mit håb, at du kan mærke, at det at dele din historie gør, at vi er flere der kender den og flere til at bære den - også selvom det er din historie.

Mange tanker fra BørneTelefonen

Jeg kan ikke holde til mer

Hvad skal jeg gøre??

Flere breve om Vold

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev