Er jeg mærkelig?
Hej BB.
Siden jeg gik i 2 klasse har skolen bare gået ned af bakken for mig.
I starten var jeg meget selvsikker og glad for alle de venner jeg fik i skolen.
Men da jeg så blev 8 valgte min far at give mig en computer ( som var en god beslutning ). Denne maskine ændrede mit liv. Jeg blev fuldkommen forelsket i den virtuelle verden.
Selvom jeg stadig holdt kontakten med mine venner begyndte jeg at opføre mig anderledes. Mere drenget. Ting som klatring og at kæmpe ( for sjov ) blev nogle hobbier for mig. Jeg stoppede med at gå i kjoler, og elskede at lege mærkelige ting udenfor hvor vi kastede os rundt i mudderpølle.
Mig og min familie ( min far og mor er skilt så jeg bor med min mor ) bor i en rimelig rig by. Så alle piger undtagen mig. Elsker makeup, parfume, Justin Bieber og alle mulige andre ting jeg ikke kunne sætte mig selv ind i.
Efter noget tid begyndte drengene at drille mig og kalde mig mærkelig fordi jeg kunne lide computerspil. Nogle af dem hældte flydende sæbe i hovedet på mig og kaldte mig grimme ord. I al den tid de gjorde det ignorerede jeg dem, indtil min mor besluttede sig for at vi skulle flytte.
Jeg kom på en ny skole som var var MEGET værre en den gamle, og jeg begyndte at vende mig til at være alene fordi folk ikke kun. Efter to år flyttede jeg tilbage til min gamle skole, som i forhold til før var blevet meget strengere omkring hvordan eleverne syntes at piger burde opføre sig.
Lige siden det har jeg bare siddet i klassen i alle frikvarterene og ventet på at dagen sluttede så jeg kunne komme hjem og Skype med nogle af mine rigtige venner som bor for langt væk til at jeg kan se dem i hverdagen. Og jeg havde bare vendet mig til at folk sender signaler om at de ikke kan lide mig.
Jeg føler mig både ensom og udenfor. Som den mærkelige pige ingen kan lide.
Og jeg er også bange fordi nogle af mine venner har selvmords tanker på grund af depression over deres klasser.
Jeg har nogle flere problemer, men jeg vil ikke gøre brevet for langt.