Brev

Er jeg klam?

Hej.

Jeg er en 16 årig pige, der sidste uge startede på gymnasiet.

Jeg er normalt en meget introvert person, der bedst kan lide at være for mig selv. Dog har jeg 2 veninder fra min folkeskole som jeg ser af og til (vi går alle på forskellige skoler nu efter 9) Jeg har/havde aldrig været til en fest/forsamling hvor andre som jeg ikke kendte var der. Jeg vil gætte på at ALLE var fulde. (bortsæt for mig, jeg drikker ikke)

Normalt er det aldrig noget som jeg ville deltage i, men jeg tænkte at give det en chance, nu når jeg ikke har nogle veninder på min skole. Jeg var der, og det var bestemt ikke noget for mig, fulde mennesker uden kontol. Så kommer der en dreng fra 1g over til mig og snakker og pludselig kysser mig på munden. (jeg har aldrig set ham før, og jeg har aldrig kysset før, heller ikke noget som jeg har lyst til) (tante kys, jeg trak væk med de samme) Jeg var i fuldkommen chok og gik selvfølgelig væk. Jeg kunne også godt fornemme at han var fuld.

Mit problem er, at jeg føler mig så ulækker lige nu. Jeg har det så dårligt med mig selv, og jeg har ikke lyst til kigge på mig selv. Selvom jeg ikke lagde op til kys, er der jo altid 2 om det. Selvom jeg godt er klar over at mange på min alder har kysset med massere drenge, og hvis ikke mere end det.
Ham der kyssede mig ved jeg ikke engang hvad hedder, men jeg tror jeg sagde mit navn. Jeg er så bange for han kan huske mig og jeg krydser fingre for han ikke kan.

Jeg har det så klamt med mjg selv, at det er svært at beskrive.
Tilbage i folkeskolen har jeg altid været den mest uskyldige, og jeg har aldrig nogensidne haft drenge i tankerne.

Jeg skal tilbage til gymnasiet på mandag, det er lørsdag i dag. og jeg kan slet ikke få mig selv til at tage derhen. Jeg har det så mærkeligt, fordi jeg altid har elsket skolen, jeg gik ud af folkeskolen med et snit på 11,0, men alt min motivation til at møde op på gym, er virkelig væk. jeg ved godt det lyder overdrevet, men det virkelig sådan jeg har det.

Jeg fatter slet ikke jeg har gjordt det.
Nu går mine overvejelser på om jeg skal skifte gymnasiun, idet at jeg ikke kan håndtere tanken om at én tror jeg bare kysser med alle. for det gør jeg ikke. Jeg fylder 17 om lidt og jeg havde aldrig kysset før. (betegnes dette som mit første kys, hvis jeg gik væk med det samme?)

Jeg fik lov at være ude sent i går fordi mine forældre godt ved hvor pligtopfyldene og “sød” jeg er, og jeg har aldrig gjordt noget forkert. ( jeg kommer ikke til at fortælle mine forældre det, har jeg besluttet)

jeg kan ikke genkænde mig selv, jeg er så ulækker.

På den anden side overtænker jeg også meget, det er jeg godt klar over, men det er meget hårdt for mig, at gå rundt og nu vide “at jeg har kysset” og han der drengen har måske glemt det, han var jo fuld. Men idet at jeg aldrig har været fuld ved jeg jo ikke hvad man kan huske og ikke kan. Han har sikkert kysset mange. Jeg bliver irriteret på mig selv over at jeg overhovet tog med, når jeg godt ved det nok ikke er noget for mig.

om 3 uger er vores såkaldte “grundforløb” overstået og her skal vi have nye klasser, hvor jeg kan havne med dem. Jeg håber selfølgelig at få svar inden de 3 uger, om det ville være dumt at skifte gymnasie, og om det er klamt hvad jeg har lavet, osv.

Føler bare jeg på et nyt gymnasie kan gå tilbage til “det barnlige mig” hvor jeg kan være mig selv igen.

Hvad tænker i om det hele

Vh trist pige.

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære ung på 16 år

Hvor er det bare sejt, at du tog til den fest, selv om du vidste at det formentlig ikke var dig. Det må have kostet dig meget mod og styrke at komme afsted.

Du spørger hvad jeg tænker om det hele.

Jeg synes bestemt ikke du er klam og ulækker, det var den oplevelse, du var udsat for som var klam og ulækker.

Jeg vil gerne begynde med at sige, at du ikke har haft dit ‘første kys’. Og du har heller ikke ‘kysset med’ en dreng. Du har været til en fest, hvor en fuld dreng ikke kunne modstå en lyst og impuls til at kysse på dig. Der er forskel på om man bliver kysset på, eller om man kysser med

Det er fuldt forståeligt, at du overvejer, hvilken andel du havde i det der skete – måske udfra et ønske om at undgå det en anden gang. Men nogle gange sker ting bare uden at man selv er skyld i det. Det at man var der og måske havde gjort sig smuk og var smilende og imødekommende, er ikke det samme som at lægge op til et kys. Det er en meget almindelig måde at være på, når man er til fest, og det giver ikke nogen ret til at komme og kysse på en.

Du skal vide at det der er sket ikke er okay! Du har ret til at bestemme over din egen krop. Dine grænser er blevet overskredet. Du kan læse mere om dine rettigheder her: Rettigheder kroppen

Jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at fortælle om din oplevelse til dine forælde, men jeg vil opfordre dig til at overveje det en ekstra gang. Mon du vil det?

Som du fortæller ved dine forældre nemlig godt, at du er et sødt og pligtopfyldende menneske. Måske vil de forstå, at det har været en meget svær oplevelse for dig, og måske vil de gerne hjælpe dig. Det er ofte sådan, at når man deler noget svært med andre, så bliver det nemmere at bære på. Man kan også komme til at tro, det var ens egen skyld, hvis man ikke får sagt det højt.

Det var jo ikke din skyld, det var den fulde dreng der kyssede på dig, der gjorde noget som ikke var okay!

Måske kan du parkere oplevelsen som en erfaring. Du har måske nu fundet ud af at du ikke kan lide at gå til fester hvor mange er fulde? Du er måske også blevet bekræftet i, at du ikke er typen der ønsker at følge pludselige indskydelser om at kysse?

Jeg kan godt følge dig i dine overvejelser om at skifte gymnasium, men jeg tror ikke det ændrer på din oplevelse, af det som allerede er sket.

Hele livet igennem kommer vi ud for oplevelser, som vi godt kunne have undværet. Nogle af disse oplevelser ændrer os. Som du siger, så har du mistet noget af det barnlige af dig selv denne gang. Selv om det ikke hjælper her og nu, så er det på den lange bane også den slags oplevelser, der er med til at give os større robusthed i livet. Vi kan ikke ændre på at vi kommer i situationer som er ubehaglige, men vi kan langsomt opbygge mere robusthed, så den slags oplevelser ikke vælter os. Mon du forstår hvad jeg mener?

Hvis mit svar ikke giver dig den hjælp du kunne ønske dig, så er du altid velkommen til at ringe ind til os på 116111 og så kan vi sammen finde andre muligheder.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Gymnasiestart

På vej til depression?

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

podcast

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.