Kære pige på 16 år.
Tusinde tak for dit meget ærlige brev. Jeg er rigtig glad for, at du skriver herind og deler dine tanker med os, for det lyder som om, du befinder dig i en svær situation. Jeg vil gøre mit allerbedste for at give dig et svar, som forhåbentlig kan være en hjælp og en støtte for dig.
Du fortæller, at dine forældre er blevet skilt, men skriver ikke hvornår det skete. Uanset hvor lang tid siden det er, så forestiller jeg mig, at det har været en stor og svær omvæltning i dit liv. En skilsmisse betyder nemlig ofte store forandringer i familien, som kan være svært for både børn og voksne. Mange børn kan føle sig ensomme i tiden efter at deres forældre er blevet skilt, og de kan føle en usikkerhed og forvirring, når de tænker på fremtiden, fordi de oplever at have mistet en vigtig sammenhæng og tryghed i deres liv. Mon du har det på samme måde? Når jeg nævner dette skyldes det, at du rigtig fint skriver, at dine forældre blev skilt og ”at det var nok der det hele startede”.
Det kan være utrolig hårdt at bære rundt på sådanne følelser helt alene, og jeg tænker derfor på, om du mon har fortalt dine forældre, hvordan du har det midt i alt dette? Har de mon været gode til at huske på dig, give dig opmærksomhed, og turde spørge ind til dine følelser, behov og tanker om det hele? Jeg tænker også på, om du mon har nogle søde mennesker omkring dig, som du kunne tale med? Det kan være en lærer, en faster/moster, en ven/veninde, eller måske en venindes mor? Jeg er sikker på, at der findes mennesker omkring dig, der gerne vil være en støtte for dig. De skal måske bare lige gøres opmærksom på, at du går og har det svært. Du kan jo overveje, om du har lyst til at vise dem brevet, som en hjælp til at starte samtalen?
Jeg får også lyst til at slå fast, at selvom det hele kan føles rigtig svært lige nu, så husk på, at det er situationen og skilsmissen, der er problematisk, og ikke dig. Du stiller i brevet spørgsmålet. ”Er jeg bare endnu et nobody?"– og jeg vil gerne understrege, at du bestemt ikke er en taber eller et nobody. Du er en ung og modig kvinde med noget på hjertet, som befinder sig i en svær, og måske ny, situation. Jeg er sikker på, at der er mange mennesker, som holder af dig, præcis som du er. Måske er de bare ikke så gode til at vise det i øjeblikket? I så fald er det helt okay at gøre dem opmærksomme på, at du savner lidt nærvær og omsorg fra dem.
Du nævner i brevet, at du oplevede at blive glad, da du havde opnået et vægttab. Hvor er det flot af dig, at du nåede dit mål om at tabe dig i vægt. Godt gået. Du skriver dog samtidig, at hver gang du oplever et ”happy moment”, så er det som om, det hele falder til jorden, og du skal starte forfra. Det får mig til at tænke på, om du mon oplevede, at vægttabet slet ikke medførte den glæde, du havde håbet på, og at det med at blive ked af det derfor hurtigt fandt tilbage? Kan denne usikkerhed og ked-af-det-hed mon handle om noget helt andet end dit udseende, såsom sorgen over dine forældres skilsmisse? Det er slet ikke sikkert, at der findes et klart og enkelt svar på dette, men jeg tænker i hvert fald, at der sagtens kan være en sammenhæng. Hvordan lyder det mon i dine ører? Sorgen over en skilsmisse kan nemlig komme til udtryk på rigtig mange måder. Den kan fylde meget i nogen perioder og mindre i andre. Med tiden vil du forhåbentlig opleve, at du får flere og flere happy moments i takt med, at du netop får bearbejdet de svære tanker og følelser. Kan det mon være en trøst for dig at tænke på?
Som 16 årig befinder du dig også i en periode af livet, der for de fleste er fyldt med tanker om krop og seksualitet, og andre ting i livet. Det kan på en gang være en spændende og skræmmende tid. Har du mon fortalt din mor og far, hvordan du har det med dig selv og udseende? Jeg tænker, at det måske kunne være rart for dig at dele dine tanker med dem, så de dermed har bedre mulighed for at hjælpe dig med at håndtere følelserne? Måske har du selv en god ide til, hvordan de hjælper dig bedst muligt? Måske har du brug for nogle ekstra store og varme kram, nogle anerkendende og rosende ord, og/eller måske ville det være rart for dig at tilbringe lidt ekstra tid sammen med din mor eller far, hvor I laver noget hyggeligt sammen? Det kan nogen gange være rart at tænke på at ens forældre også selv har været 16 år og derfor godt ved, at man kan gøre sig mange tanker om krop og udseende, og kan føle sig lidt ekstra følsom.
Derudover tænker jeg, at det måske kunne være hjælpsomt for dig at prøve at lave nogle selvtillidsøvelser. Et forslag til en øvelse kunne være at du hver dag inden du går i seng stiller dig foran spejlet. Her kigger du på dit spejlbillede, og så fremhæver du 3 ting ved dit udseende og dig selv, som du er glad for. Det kan være noget, der gør dig unik, for eksempel dine øjne, dit hår, dit smil, noget ved dig eller noget helt femte. Du giver med andre ord dig selv et mentalt brusebad af rosende ord. Ville du mon have mod på det? Husk på at der altid er noget godt at sige!
Måske synes du, at det lyder lidt fjollet, men det har faktisk ofte en positiv effekt på længere sigt, idet man på den måde kan være med til at bryde de negative tankebaner og hjælpe de positive tanker lidt på vej. Du kan jo overveje, om det er noget for dig. Hvis ikke er det også helt okay.
Endnu en gang vil jeg sige tusinde tak for dit brev. Jeg håber, at du har følt dig omfavnet af mit svar, og jeg vil ønske dig alt godt for fremtiden. Hvis du skulle få brug for det, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen. Vi vil meget gerne lytte.
Mange kærlige hilsener
BørneTelefonen.
