Kære pige på 12 år,
Tusinde tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det ikke er særlig rart, at føle sig valgt fra. Du fortæller mig, at mange i din klasse synes det er sjovt at spille fodbold. Det gør, at du føler dig ligegyldig, da det føles som om, de hellere vil spille fodbold end at være sammen med dig – er det mon rigtig forstået?
Først vil jeg fortælle dig, at det lyder til, at du er en pige, der er god til at mærke efter. Du fortæller at selvom der er rigtig mange, der spiller fodbold, så har du ikke lyst og det står du ved. Det er rigtig sejt, at kunne mærke efter, hvad man har og ikke har lyst til.
Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du har brug for en veninde eller en ven henne i skolen. Jeg får lyst til, at spørge om der mon er nogen i din parallel eller en anden klasse, der ikke spiller fodbold? Måske du kunne gå hen og snakke med dem?
Hvis du tænker dig om, kan det være, du kan komme i tanke om eller få øje på nogen andre, der heller ikke spiller fodbold? Det kan også være, du kan komme i tanke om noget, du selv har lyst til? Måske tegne eller noget helt andet? Så kunne du jo spørge dem henne i skolen om, de kunne have lyst til at gøre det sammen med dig. Lyder det som en idé?
Du fortæller mig også, at du har en irriterende sidemakker, der siger alt muligt til dig. Kunne du sige til drengen, at det forstyrrer dig? Eller ville det være bedre, at du fortæller din klasselærer om, hvordan du har det med din sidemakker? Du kan også vise din klasselærer det brev, du har skrevet til BørneTelefonen og måske personen kan hjælpe dig.
Hvis du har mod på det, er du også altid velkommen til at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der mange søde voksne, der altid gerne vil lytte og snakke med dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
