Brev

Ensomheden stjæler min glæde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Der er mange unge på din alder, der i perioder har det som dig. Som får følelsen af tomhed og ensomhed, uden at vide hvorfor.

Når man er i din alder, sker der rigtig mange ting. Man begynder at blive mere selvstændig, man prøver at finde ud af, hvad man gerne vil og hvad man ikke vil med sit liv. Man tænker måske over uddannelse, kærester, veninder og skal hele tiden vælge ting til og fra. Man kan tit være i diskussioner med sig selv om forskellige ting. F.eks. ”Skal jeg tage til den der fest på lørdag, eller skal jeg tage til Amalies fødselsdag? Hvis jeg ikke kommer til Amalies fødselsdag, bliver hun garanteret rigtig skuffet. Men hvis ikke jeg kommer til festen, så går jeg helt sikkert glip af rigtig meget. Og de vil helt sikkert tale om festen i skolen på mandag”. Er det mon noget du kan nikke genkendende til? 

Det kan til tider være rigtig svært med alle de ting, som man hele tiden skal forholde sig til. Og man kan få følelsen af, at man er alene om det og måske føler man, at man er den eneste i verden, der har det sådan. Derfor kan man også tænke, at der ikke er nogen, der forstår én. Og som du selv skriver, kan man faktisk også have svært ved at forstå sig selv.

Selvom, at der er mange, der har det som dig, og at det er helt naturligt, så er det stadig vigtigt, at lægge mærke til, om følelserne tager over og fylder for meget. Tingene kan godt komme til at vokse, når man går med det selv. Derfor tror jeg, at det er vigtigt for dig, at dele dine tanker og få sat ord på dem, ligesom du så fint gør i brevet her. Har du mon et godt forhold til dine forældre, og ville kunne tale med dem om det? Selvom de måske ikke helt kender til din hverdag, så genkender mange forældre, de følelser og tanker du har. I måske tale om, hvad der kan være en god hjælp og støtte for dig derhjemme, i denne her tid?

Du kunne også prøve at tale med en veninde om det. Jeg tror faktisk, at mange af dine veninder går og har nogle af de samme tanker som dig. De taler måske bare ikke om det, fordi de ikke tror at andre forstår det. Det kan hjælpe måske hjælpe dig, at tale med én der faktisk har nogle af de samme følelser.

Jeg er sikker på, at tomheds følelsen vil komme til at fylde mindre. Det er godt, at du er opmærksom på den og holder øje med den, så den ikke får lov at fylde alt hele tiden. 

Du må altid skrive eller ringe til BørneTelefonen, hvor du kan tale med en sød rådgiver på telefon, chat eller sms. Det kan indimellem være rart, at tale med nogen som man ikke kender. Det var sejt af dig, at du skrev herind. 

De bedste hilsner fra
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat