Brev

Ensomhedddddddd

Jeg er en 15-årig pige, som startede på en ny skole i 8. klasse, hvilket nu er ved at være lidt over et år siden.

Der var mange forskellige grunde til skoleskiftet, bl.a. dårlige lærere og dårlig klasse.

Skolen, jeg går på nu, er en privatskole, og der er derfor et meget stort pres på, at man skal gå i mærkevaretøj, hvilket jeg også selv går i. Jeg gør det dog ikke, bare fordi alle andre gør, men fordi jeg godt kan lide tøjet, og fordi det får mig til at føle mig godt tilpas.

Her på det seneste har jeg dog været meget deprimeret. Jeg har prøvet at snakke med min mor om det, men hun laver ikke andet end at arbejde (også når hun er hjemme) eller at tage flere uddannelser.

Udover min mor har jeg en papfar, en papmor og en far, som jeg alle har det supergodt med, men som jeg ikke har lyst til at snakke om sådan nogle ting om med, da jeg altid har været en meget privat person, når det gælder følelser.

Jeg vil ikke påstå, at jeg er populær på min skole, men jeg er bestemt heller ikke upopulær – det svinger dog meget. Jeg har to supergode veninder, som desværre ikke har tid til at være så meget sammen pga. professionel sport, arbejde, skole og familie. Der er desuden 30-60 min i bus imellem os, hvilket ikke ligefrem hjælper på sagen.

Jeg klarer mig rigtig godt i skolen, er slank, flot og har en fin familie og et fint hus. Alligevel føler jeg mig meget ensom. Det er svært for mig at sætte ord på, præcis hvad jeg føler og hvorfor.

Det er vel en blanding af at se mange piger på min alder have “det perfekte liv” på de sociale medier. Ja, det lyder hul i hovedet, og jeg er da også udmærket klar over, at det er langt fra sandt, men når jeg ser dem have tid til arbejde, sport, veninder og familie, kan jeg alligevel mærke, at det påvirker mig.

Jeg vil gerne være mere uafhængig af mine forældre og selvstændig, for jeg føler, at jeg er en lille baby, som snakker om alt med sin mor, selvom jeg inderst inde ved, at det er en positiv ting.

Jeg vil dog gerne være mere af en normal teenager. Eller rettere sagt leve et normalt teenageliv – jeg vil jo stadig gerne være mig selv og have min egen unikke identitet, men jeg føler mig meget ensom.

Der er så mange ting, jeg er utilfreds med: mit udseende, mit værelse, min tøjstil m.m. Jeg ved ikke, om mange af mine problemer i bund og grund handler om, at jeg er ved at “finde mig selv” så at sige.

Men jeg føler mig bare meget ulykkelig, sidder tit bare alene på mit værelse, men når jeg endelig har aftaler med veninder, vil jeg egentlig helst bare være alene og har ikke energi nok til at være sammen med dem.

Hvad skal jeg gøre for at have mere energi med veninderne? Er jeg bare en loner, der sidder alene hjemme? Burde jeg være mindre åben om alt og alle med min mor?

Jeg har så mange spørgsmål, at det er svært at sætte ord på.

Jeg føler bare generelt, at jeg er meget alene, og at alle har tid til veninder og har det rigtig godt med deres veninder.

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år

Jeg tror, du har helt ret i, at dine problemer og din følelse af at være deprimeret handler meget om, at du er ved at finde dig selv og din egen identitet. Det er helt almindeligt, at man i din alder søger mere selvstændighed og uafhængighed i forhold til sine forældre. Det er kun positivt, men kan godt være en ensom proces og sætte gang i mange tanker og følelser, fx om hvem man selv er eller hvem, man gerne vil være.

I en sådan proces sammenligner man ofte sig selv med sine venner og veninder, og især på de sociale medier er der rig mulighed for det. Her kan man følge med i deres liv og se billeder af, hvor sjovt de har det, hvor glade de er, hvor fede ting, de laver osv. Det kan godt give indtrykket af, at de lever det perfekte liv.

Man skal dog passe på med at sammenligne sig med det liv, de viser på de sociale medier, for det er ofte et glansbillede. Med det mener jeg, at man tit kun lægger de gode billeder og de gode opdateringer op. Man ser og hører ikke om, når personen er ked af det eller om de problemer, som den enkelte går med. For alle mennesker går rundt med problemer. Der er ingen, der lever det perfekte liv. Det er vigtigt at huske på, for ellers kan man hurtigt tænke, at man er den eneste, der indimellem føler sig trist og ensom. Giver det mon mening for dig?

Det lyder rigtigt positivt, at du kan snakke med din mor om alt, og det er godt, at du har forsøgt at snakke med hende om, hvordan du har det. Det lyder dog som om, at din mor har meget travlt. Og jeg tænker det måske faktisk kan være medvirkende til, at du føler dig ensom? Selvom du er i gang med en løsrivningsproces fra dine forældre, så er det alligevel vigtigt at have tid sammen. Det kan derfor være, at du faktisk savner din mor? Og måske hun ikke helt har forstået, hvordan du har det lige nu. Kunne du derfor prøve at vise hende dit fine og meget velskrevne brev og mit svar? Måske hun så reagerer anderledes.

Det er i hvert fald vigtigt, at du deler dine tanker og følelser med andre. Du skriver også, at du har det rigtig godt med din papfar, papmor og far, men at du ikke snakker med dem om følelser. Måske det kunne være en ide at prøve at fortælle dem bare en lille smule om, hvordan du har det? Det kan ofte føles meget ensomt, hvis man går alene rundt med sine bekymringer, og det kan tage megen energi. At dele sine bekymringer med andre kan havde den positive effekt, at man ikke føler sig så ensom, og at man får mere energi til fx at være sammen med sine veninder. Har du mon mod på det?

Måske dine to gode veninder også kunne være gode at snakke med? Det kan jo være, de går med nogle af de samme tanker og følelser som dig?

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange kærlige hilsner fra Børnetelefonen

Har det svært med det sociale i skolen

Hvad gør jeg?

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.