Ensomhed, stress, tilliden og selvværdet.

Kære 13 årige pige

Tak for dit brev. Du beskriver meget klart, hvad der sker i dit liv for tiden. Som jeg kan læse, så virker det til at være noget du tænker meget på og bliver ked af det over. Så jeg vil rigtig gerne prøve at komme med nogle gode råd til dig.

Du skriver, at du føler du ikke passer ind, føler dig anderledes og har følt dig alene i næsten 2 år. Det er også lang tid, og det lyder ikke rart at have det sådan.

Det kan være rart at huske på, at alle mennesker er forskellige. Nogle er udadvendte og snakker meget, mens andre bedst kan lide at være for sig selv. Nogle kan også godt lide at fjolle og grine meget, mens andre har det bedst med at være stille og rolige. Uanset hvad, så er man OK som man er.

Hvor er det sejt og modigt, at du både har snakket med sundhedsplejersken og dine forældre. Mon du kunne mærke, at det var rart og lettende at snakke om det, du synes var svært? Jeg synes også, at det er en rigtig god idé, at snakke med sundhedsplejersken igen.

Du skriver, at du tidligere var meget sammen med en pige fra klassen. Men at I ikke så tit mere, og du har fundet ud af, at I måske er forskellige. Som du selv skriver, så det ok at være forskellige. Det vigtige er, at I kan lide at være sammen. Mon du har tænkt på, om du stadig har lyst til at være sammen med hende?

Hvis du har mod på det, så kan du prøve at snakke med hende om det. Du kan måske spørge, om hun stadig har lyst til at ses, som I gjorde tidligere? Du kan måske også prøve at spørge, hvad hun har lyst til at lave, når I ses? Hvad tænker du om det?

Du skriver, at du ikke har nogle at være sammen med i fritiden efter skolen. Du skriver også, at dine forældre har forslået dig at starte til en sport. Det synes jeg er en rigtig god idé. Hvis sport ikke lige er dig, så er der mange andre ting, som man kan gå til: Tegning, musik, drama, sprog, gaming … måske du kunne lede efter noget, som interesserer dig?

Der kan du måske finde nogen andre at snakke med og måske få nye venner. Det lyder nemlig også rigtig godt, at du skal på Camp i sommerferien.

Du skriver, at du nogen gange kan blive nervøs af at være sammen med andre, og måske ved du ikke helt hvad du skal gøre af dig selv? Det ved jeg, at andre børn og unge også nogle gange kan føle. Så du er ikke alene. Men heldigvis er det noget, som man kan øve sig på.

Hvis du har lyst til, at få flere venner i skolen eller til en fritidsaktivitet, så kan jeg komme med nogle råd til hvad du kan gøre:

Du kan prøve at tage initiativ til at tale med nogen, så du virker åben og imødekommende. Det kan både være til en, du allerede kender, eller en, som du ikke har talt med før.  I skolen kan du for eksempel prøve at sætte dig ved siden en ny i timerne? Måske er der er et sjovt spil eller en leg de andre laver i frikvarteret, som du kan være med til? Hvad tænker du om det?

Det er ofte en god idé, at starte en samtale ved at spørge andre om noget, fordi spørgsmål virker høflige, og de fleste kan godt lide at fortælle om, hvad de kan lide. Som eksempel kunne du spørge: ”Hvad kan du lide at lave, når du har fri?”, ”Hvad kan få dig til at grine?” eller ”Hvad laver du, hvis du gerne vil slappe af?”

Du kan finde på dine egne spørgsmål, som du kan have klar, næste gang, du har mulighed for at tale med nogen. Du kan øve dig på nogle spørgsmål, mens du er alene, så de virker naturlige for dig at stille, når du står foran andre. Du kan også få og give råd til small-talk på siden her. Det vigtige er, at du er dig selv og tror på dig selv. Mon det er noget du kan bruge?

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Uanset hvad, så er du velkommen til at skrive ind igen, eller ringe/sms’e til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen