Ensomhed, stress, tilliden og selvværdet.
Hej, jeg er en pige på 13.
Jeg har det virkeligt svært fortiden og ved ik hvad jeg kan gøre.
Jeg flyttede skole for 1år siden. Og startede så i en ny klasse, hvor der inden var gået 9 – 10 personer ud (fordi de skulle starte på en eller anden sportsskole)
Da jeg startede i klassen sammen med en anden pige (lad os kalde hende “N”) der var vi så 7 piger i klassen. Det endte med at en af pigerne gik ud og flyttede til en anden skole.
Så gik der ik lang tid før at “N” så også gik ud af klassen. Så nu er vi 5 piger, og er ialt 13 personer i HELE klassen.
Jeg synes det er rigtig rigtig svært fordi at jeg føler ik helt jeg passer ind, og har måske bare en lidt anerledes humør og måde at opføre sig på. Det er især rigtig svært fordi jeg føler mig virkelig alene og det har jeg været i næsten 2år nu.
Jeg har været mest sammen med en af pigerne fra klassen mange gange, men nu er det som om at hver gang vi er sammen siger hun ikke noget eller kommer ikke med ideer til hvad vi kan lave, hvis jeg kommer med nogle ideer, for man bare et “hmm eller arrhh” og det gøre at jeg føler at vi ikke har det sjovt sammen mere.
Jeg har kun kendt hende i 1år men føler bare at jo bedre jeg kender hende, jo mere indser jeg at…vi bare meget forskellige (ik at der er noget galt med at være forskellige og det vil være kedeligt hvis vi allesammen var ens)
men…ja..jeg har ik rigtigt nogle at være sammen med efter skole eller i fritiden overhovedet. Jeg har det svært med mig selv og tænker meget på hvad folk tænker om mig osv.
Nogle gange kan jeg blive helt underlig af at snakke med folk, altså jeg ved ik hvad jeg skal gøre af mig selv og så bliver jeg nervøs om hvad de tænker eller om jeg gøre noget forkert…
hver dag jeg kommer hjem fra skole er jeg endelig bare sur, træt og ked..jeg går rundt og føler mig helt Tom inden i. Jeg har snakket med sundhedsplejersken på skolen, og skal snakke med hende igen om noget tid.
Jeg går ikke til nogen sport, men mine forældre mener det vil være godt at komme ud og gå til noget som man er fælles om. Jeg synes bare det er svært, fordi jeg bliver usikker og mærkelig.
I sommerferien skal jeg på noget “Camp” som forhåbenligt kan hjælpe mig og mit selvværd. Jeg føler mig bare anerledes i forholdt til alle andre børn i dagens ungdom..
Følte bare lige jeg havde brug for at komme ud med noget..
Kh den underlige pige.