Kære
Mange tak for dit brev. Det er bare slet ikke rart at have en oplevelse af, at man ikke er accepteret. Jeg har snakket med flere, som har følt, at de skulle være på en bestemt måde for at blive accepteret af andre. Jeg synes, at det lyder som om, at det også er sådan, at du har det?
Jeg får sådan lyst til at sige til dig, at man gerne må foretrække alenetid – ligesom du gør. Det er slet ikke forkert. Du skal have lov til at være dig på den måde, som du har lyst til at være. Du er dig, og du er lige som du skal være. Nogle gange kan man godt føle, at man burde være anderledes, end den man er, fordi flertallet er på en anden måde.
Det er ærgerligt. For selvom noget føles godt for andre, behøves det ikke at føles godt for én selv. Jeg tænker, at der faktisk godt kan være nogle af de andre fra din klasse, som også har det ligesom dig, de har bare valgt at gøre ligesom de andre for at “passe ind”. Det tænker jeg ikke, at der er noget galt i, men jeg synes faktisk, at det er stærkt af dig, at du står fast ved, hvem du er, og hvad du bedst kan lide.
Kender du mon ordet introvert? Der er nogle, som mener, at man kan være enten ekstrovert eller introvert (udadvendt og indadvendt). Begge måder at være på har fordele og ulemper. Og der er dem, der mener, at introverte har tendens til at blive overset og ikke bliver værdsat nok for de styrker de har. Du kan jo prøve at søge efter artikler og bøger om at være introvert, hvis du har lyst.
Du spørger, om hvad du skal gøre. Jeg tænker, at hvis du bedst kan lide at være alene, så find noget som du synes er rart at gøre i pauserne. Hvis du for eksempel kan lide at læse, så kan du tage en bog med, som du kan læse i pauserne, eller du kan gå på gymnasiets bibliotek og sidde der. Det kan også være, at du kan gå en tur eller noget helt tredje.
Så må de andre selv om, hvad de synes om det. Det kan faktisk også godt være, at de ikke tænker så meget over det. Hvis man selv tænker meget over noget, så kan man godt tro, at alle andre også tænker rigtig meget over det. Ofte er det bare ikke tilfældet. Det kan være, at det også er sådan i dit tilfælde.
Hvis du alligevel får lyst til at snakke med nogen fra gymnasiet, så kan du eventuelt sætte dig ved bordet ved siden af én, som du tænker, du gerne vil snakke med. Det kan også være, at du under gruppearbejde finder nogen, som du gerne vil snakke mere med. Det kan også være, at der er nogle udvalg på dit gymnasium, som du kan være med i. Tit samles folk på kryds og tværs i sådan nogle udvalg. Det kunne jo være, at du så stødte på nogen, fra en af de andre klasser, som du havde noget tilfælles med.
Jeg synes, at det er godt, at du lytter efter, hvad du inderst selv har lyst til. Man behøver ikke at gøre noget, bare fordi andre synes, at det er det rigtige at gøre. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej til at få en oplevelse af, at det du gør slet ikke er forkert eller uacceptabelt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
