ensomhed og forelskelse

Kære pige

Tak for dit meget velformulerede brev. Når jeg læser det, får jeg indtryk af, at du er en moden, tænksom pige Du kalder dig selv for den glade nørd. Er det fordi, du har nogle specielle interesser? Eller er du bare en dygtig, flittig, helt normal pige?

Du skriver også, at du sjældent bliver inviteret ud, men det betyder jo ikke, at dine sociale behov er anderledes end andre unge menneskers? Du vil jo gerne festerne og de sociale sammenkomster. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil møde forelskelsen, kærligheden, det første kys, den ”rigtige” person. Men du synes det er svært, ja, pt. nærmest umuligt.

Du føler ikke, at du på nogen måde er en eftertragtet pige. Jeg tænker, at som du beskriver dit liv og dine tanker, sådan tror jeg mange unge føler og tænker. Det er mit indtryk, at mange på din alder, føler sig ”forkerte” i forhold til deres udseende, interesser, oplevelser, venner og familie. Tror du ikke, det er rigtigt? Dermed mener jeg ikke, at du så bare skal acceptere, at sådan er livet åbenbart. Nej jeg synes, at du skal arbejde videre med den problematik, du beskriver i dit brev. Jeg synes allerede, at du er ”på vej”.

Jeg tænker, at din beskrivelse, af den fest du var til, viser mig, at du er en meget modig person. Du tager med til festen, selvom du ikke kender ret mange, du er meget åben overfor at møde andre, så åben at du faktisk bliver forelsket/interesseret i den fyr, du møder. Den oplevelse og præstation synes jeg godt, du kan være stolt af. Også selvom udfaldet ikke blev, som du ønskede.

Det er ikke særlig rart at føle og tænke, som du gør, og jeg kan godt forstå, at du føler dig frustreret og fortvivlet. I puberteten kan man meget nemt føle sig usikker, unødigt bekymret og trist, men jeg kan forstå, at sådan har du følt hele dit liv, er det mon korrekt? Jeg ved ikke, om der er nogle af de voksne omkring dig, der har lagt mærke til, at du ikke trives og er trist? Har du nogen fornemmelse af, om de voksne mon ved, hvordan du har det?

Hvis du magter det, så tænker jeg, det måske ville være godt, hvis du kunne fortælle dine forældre, eller en anden voksen, hvordan du har det... Grunden til, at jeg foreslår dig at tale med en voksen, der kender dig og som du har tillid, er den, at jeg tænker, det er vigtigt, at du fra andre hører, at du er god nok og at du besidder mange kvaliteter.

Du skriver, at du ikke har nogen venner, kun kammerater. Føler du mon, at du er ensom? Jeg ved ikke, hvor du bor, men rundt omkring i landet, findes mødesteder for unge, der føler sig ensomme. De kaldes Ventilen. Ventilen er en frivillig social organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge. Prøv at check det ud, og se om det kunne være et tilbud til dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, ellers kunne du måske også prøve at logge på UngeChatten her på hjemmesiden eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af rådgiverne der..? Det kan nemlig tit give lidt mere overblik over ens situation og nye ideer til, hvad du kan gøre.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen