Kære dreng
Tak for dit brev og for at dele dine tanker. Jeg ved, at det kan være rigtig svært at fortælle at man føler sig ensom, så sejt gået at du har fået fortalt det til os. Det er et stort skridt i den helt rigtige retning.
Du lyder som en dreng, der tænker rigtig meget på andre og tager hensyn til andres følelser. Det er jo nogle virkelig gode ting at kunne når man f.eks. skal være en god ven, men det er samtidig også vigtigt at passe godt på sig selv. Det kan man bl.a. gøre ved nogen gange at sætte sig selv i første række og fortælle andre, når noget er svært. Så passer man på sig selv, for så sørger man for at få hjælp til de problemer man går og tumler med indeni. Og de andre får også mulghed for at hjælpe en god ven.
Du skriver at du ikke har lyst til at fortælle det til din mor, fordi du synes hun har nok at se til. Det er meget betænksomt af dig, at tænke på dine mor, men jeg ved at de fleste forældre langt hellere vil vide det, hvis deres børn har det svært. Hvis forældre ikke ved noget, så kan de ikke hjælpe – og det kan næsten føles værre. Jeg ved godt at det kan være svært, for man vil ikke gøre sine forældre kede af det, men jeg ved også at det for mange er en stor lettelse at få fortalt, hvordan man har det. Problemer har det nemlig med at vokse sig kæmpe store, hvis man ikke deler dem med nogen. Og der er mange måder, man kan tale om problemer, som kan give gode snakke. Man kan f.eks. sige: ”Mor, jeg har brug for din hjælp til noget. Her på det sidste har det simpelthen ikke fungeret i min klasse. Jeg synes ikke der er nogen jeg rigtig kan snakke med i klassen mere. Jeg kunne godt tænke mig at det ændrede sig.” Noget af det som din mor f.eks. kan hjælpe dig med er, at tage en snak eller skrive med dine lærere. Det er nemlig lærernes ansvar, at man har det godt i sin klasse og at klassens fællesskab fungerer, så ingen føler sig drillet eller udenfor. Derfor tænker jeg også at det er vigtigt at få fortalt dine lærere, hvordan du har det.
Du skriver at du er en del af en ”gruppe”, men jeg får ikke fornemmelsen af at I som sådan er venner. Er det rigtig forstået? Jeg kan ikke lade være med, at tænke på, om der er nogen i den gruppe som du på en måde har det bedre med end andre? Det kan også være nogen udenfor den ”gruppe” eller helt udenfor skolen. Grunden til jeg spørger, er fordi jeg ved, hvor vigtigt det er at man har nogle gode venner. Man behøver ikke have mange tætte venner, men det er rart at have en eller to, som man føler man kan betro sig til når tingene er svære. Hvis de går på ens skole, kan det også være en hjælp, når man f.eks. får dum-smarte bemærkninger. De kan måske hjælpe en med, hvad man skal gøre eller hjælpe til at man ikke føler sig alene. Hvis du ikke føler der er nogen på din skole, som kunne blive en tæt ven, så kunne det måske være en idé at gå til noget? Det er tit nemmere at knytte venskaber, hvis man har de samme interesser.
Det kan virke mega nervepirrende at skulle dele med andre når man ikke har det godt, men du har allerede delt det med mig - det er som sagt et virkelig godt skridt på vejen. Jeg håber du også kan finde modet til at dele det med de voksne omkring dig og hvis du har nogle venner som du føler dig tryg ved. For at der skal ændres noget må man nogen gange tage et skridig og springe ud på dybt vand. Jeg er sikker på at du kan gøre det og jeg hepper på dig. Og hvis det er lettere for dig at skrive tingene, så kunne du måske skrive det til din mor?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
